Arla: Salget er normalt igen

Coronakrisen har været hård for dele af Arlas salg. Men på flere områder stiger salget igen efter store tilbagefald.
Det siger Thomas Carstensen til Landbrugsavisen.
"Salget er normalt. Hele den prispanik, der var i marts og frem til april, er aftaget. Vi har set forbedringer på spot- og commoditymarkedet siden april, men faldet var så stort, at vi ikke er tilbage. Hvis man falder 50 pct,, skal man stige 100 for at være tilbage. Indtil nu er vi på 50-75 pct.," siger han til mediet.
Tidligere har mejerigiganten Arla været ude og fortælle, at en eksportmarkederne kan blive ramt som følge af en kombination af coronakrisen og faldende oliepriser. Resultatet kan blive en dyb recession, som vil tvinge millioner af forbrugere til at spænde livremmen ind.
"Vi kom relativt fornuftigt igennem årets første kvartal, men der er stor usikkerhed om udviklingen de kommende måneder. Kombinationen af lave oliepriser og coronakrise lægger et tungt pres på økonomien i vores vigtige markeder i Mellemøsten og Nigeria. Hvis de ender i dyb recession, vil det påvirke købekraften og dermed vores forretning," påpegede koncerndirektør Tim Ørting Jørgensen, som har ansvaret for Arlas salg uden for EU, overfor Finans.
Indvejningen hos svenske Arla-andelshavere falder
Arlas ni arbejdsgrupper skal forudsige fremtiden efter krisen
Relaterede artikler:
Arla udskyder omlægning til GMO-frit foder
For abonnenter