Trods nye aftaler udskyder treparten opfyldelse af kvælstofmål

Folketinget indgår aftale om havnaturfond, få dage efter at treparten vil udskyde mål for kvælstofreduktion.
Selv om aftalen i den grønne trepart er omfangsrig, er det ikke realistisk at opfylde alle miljøkravene fra EU til tiden, siger Magnus Heunicke. | Foto: Martin Sylvest
Selv om aftalen i den grønne trepart er omfangsrig, er det ikke realistisk at opfylde alle miljøkravene fra EU til tiden, siger Magnus Heunicke. | Foto: Martin Sylvest
af ritzau

Torsdag morgen præsenterer miljøminister Magnus Heunicke (S) en ny havnaturfond, der skal genoprette havnatur i de danske farvande.

Ved præsentationen af aftalen beskriver ministeren, hvordan blandt andet kvælstofudledning og fiskeri har ødelagt havmiljøet, der nu skal genoprettes.

Men tre dage forinden har den grønne trepart mandag foreslået at udskyde Danmarks opfyldelse af EU’s vandrammedirektiv, der skal beskytte vandmiljø fra kvælstof, fra 2027 til 2030.

Magnus Heunicke erkender, at man trods løfter om indsats og indgåede aftaler når senere i mål end planlagt.

”Ødelæggelserne er desværre så massive og omfangsrige, at den manglende handling gennem så mange år gør, at det først realistisk kan lade sig gøre at nå i mål i 2030,” siger han.

I den grønne trepart er der lagt en plan for, hvordan landbrugsjord skal udtages og gøres til skov. Det vil mindske gødningen og dermed udledningen af kvælstof til de danske fjorde og have.

Selv om aftalen i den grønne trepart er omfangsrig, er det ikke realistisk at opfylde alle miljøkravene fra EU til tiden, siger Magnus Heunicke.

”I 2027 når vi i mål for to tredjedele af vores fjorde, og for den sidste tredjedel gør vi alt, hvad vi overhovedet kan,” siger han

Den nye havnaturfond rummer 500 millioner kroner, der blandt andet skal gå til at etablere stenrev i havene, hvor fisk kan yngle.

Aftalen skal levere på mange års misligholdelse af havmiljøet, siger ministeren.

Men aftalen ville have mere troværdighed, hvis den byggede oven på indfriede aftaler og ikke udskydelser, erkender Magnus Heunicke.

”Hvis vi ikke havde kvælstofproblemet, ville det være nemmere at lave den her aftale. Så ville det være et klart plus fra dag et. Men vi ved, det tager tid.”

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også