At indføre den grønne treparts foreslåede CO2-afgift og skovrejsning kan koste op mod 3150 arbejdspladser for landbrug og følgeerhverv som slagterier og mejerier i 2035.

Her er afgiften fuldt indfaset til højeste niveau på 750 kr. med et fradrag på 60 pct.

Skovrejsningen vil dog omvendt give nye arbejdspladser, så den estimerede beskæftigelseseffekt for sektoren lander på 2050 tabte arbejdspladser i 2035.

Det viser et notat, Økonomiministeriet har udgivet.

Da den grønne trepart blev præsenteret mandag aften, oplyste de to Venstre-ministre bag aftalen, landbrugsminister Jacob Jensen og økonomiminister Stephanie Lose, at indsatsen ville koste mellem 1000 og 1500 job i landbruget i 2030.

Men de kunne ikke oplyse, hvordan det ville påvirke beskæftigelsen i erhvervet i 2035, når afgiften er på sit højeste.

Stephanie Lose, der har været regeringens tovholder på den grønne trepart, understregede mandag, at nye investeringer i klimateknologier som pyrolyse og biogas vil modvirke jobtabet ved afgiften og udtagningen af jord.

Derfor er beskæftigelsestallene behæftet med usikkerhed, fordi de nye investeringers potentielle jobskabelse ikke kan tælles med, lyder det.

I debatten om landbrugets CO2-afgift er det blevet vendt og drejet, hvorvidt de tabte landbrugsarbejdspladser vil blive opsamlet i den samlede danske økonomi. Her er der høj beskæftigelse og stor bevægelighed mellem jobbene.

Notatet fra Økonomiministeriet estimerer i den sammenhæng, at afgiften og skovrejsningens samlede effekt på den danske beskæftigelse er marginal med 100 tabte arbejdspladser i 2035.

Den grønne trepart består af regeringen og en række organisationer for landbrug, industri og naturen.

Her har man fundet enighed om en CO2-afgift på landbrugets udledninger på 300 kr. per ton CO2 i 2030 og 750 kr. i 2035.

Der er dog indlagt et fradrag på 60 pct. på afgiften, så den enkelte landmand skal betale 120 kr. i 2030 og 300 kr. i 2035.