Interesseorganisation: Biogas kan reducere landmænds afgift betydeligt

Med en CO2-afgift på landbruget på vej, er det yderst velkomment at treparten ønsker at se nærmere på bedre udnyttelse af biogen CO2, lyder det fra Biogas Danmark. 
Biogas Danmarks formand Henrik Høegh. | Foto: Maria Tuxen Hedegaard
Biogas Danmarks formand Henrik Høegh. | Foto: Maria Tuxen Hedegaard

En ”typisk” svineproducent med 1100 søer og full-line produktion kan helt slippe for at betale en CO2-afgift for sin gødning, hvis blot landmanden sørger for at få denne brugt til biogasproduktion — en besparelse på mellem 230.000 og 600.000 kr. årligt.

Det skriver interesseorganisationen Biogas Danmark i en pressemeddelelse, hvor organisationen udtrykker glæde over, at biogassen tænkes ind i afgiftsstrukturen.

”Den grønne trepart har stået med en svær opgave, hvor både klima, miljø og udviklingsmuligheder skal gå op i en højere enhed. Det er derfor glædeligt, at man har fundet en fornuftig balance ved at give fuldt fradrag fra klimaafgiften, når landmanden hurtigt leverer sin husdyrgødning til biogas.”

”Derved sikres der grøn omstilling i landbruget, en reduktion i kvælstofudledningen, og samtidig bevares arbejdspladserne i landdistrikterne og fødevareproduktionen,” udtaler formand Henrik Høegh. 

Organisationen påpeger desuden, at biogas er ”en kendt teknologi, der allerede i dag leverer betydelige drivhusgasreduktioner”. Omkring 35 pct. af husdyrgødning afgasses allerede i dag i Danmark. Derudover udtrykker den glæde over, at treparten vil nedsætte et ekspertudvalg, der skal komme med anbefalinger til nyttiggørelse af biogen CO2 fra biogasanlæggene — som er ”vigtigt for at sikre en højere afgasning”, lyder det. 

Biogas Danmark repræsenterer som interesseorganisation hele værdikæden omkring biogasproduktion.

Foruden biogas, er også pyrolyse — en mindre etableret teknologi — også fremhævet som en teknologisk satsning af den grønne trepart, som afsætter milliarder til udrulningen af teknologien med mandagens aftale. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også