Økonomer: Regeringens regnemodeller får miljøtiltag til at se for dyre ud
Stik imod regeringens løfter har Fødevareministeriet afleveret beregninger til vigtige politiske forhandlinger, der ifølge økonomer får grønne tiltag i landbruget til at se dyrere ud, end de er.
Det viser en række notater fra ministeriet til de igangværende klimaforhandlinger om landbruget, skriver Dagbladet Information.
"I sidste ende risikerer man, at omstillingen samlet set bliver dyrere end nødvendigt, fordi politikerne forkaster tiltag, som umiddelbart ser for dyre ud, men som faktisk er billige," siger Lars Gårn Hansen, der er miljøvismand og økonomiprofessor på Københavns Universitet, til Information.
Samme vurdering lyder fra Otto Brøns-Petersen, der er analysechef i den liberale tænketank Cepos
"Fødevareministeriet undervurderer gevinsten ved at gennemføre politiktiltag i landbruget," siger han til Information.
Kritikken handler om den såkaldte CO2-pris. Når ministerier laver samfundsøkonomiske analyser, fastsætter de blandt andet en pris for gevinsten ved at reducere et ton CO2.
I efteråret afdækkede Information, at Finansministeriet ignorerede Danmarks nye klimalov i sine samfundsøkonomiske analyser. Ministeriet tog udgangspunkt i en CO2-pris, der ifølge eksperter var alt for lav og fik klimatiltag til at se dyrere ud, end de i virkeligheden må antages at være.
I oktober 2020 opdaterede finansminister Nicolai Wammen (S) derfor den regnevejledning, som alle ministerier følger. Det betød, at der fremadrettet også skulle regnes med "en alternativ CO2-pris" på omkring 1.500 kroner, der svarer til Klimarådets anbefaling.
I landbrugsforhandlingerne har Fødevareministeriet dog i første omgang kun leveret beregninger til politikerne baseret på den lave CO2-pris på 250 kroner, viser et notat. Men det er "klart for lavt", vurderer flere økonomer over for Information.
Notaterne viser, at Fødevareministeriet senere under forhandlingerne efter pres fra Enhedslisten alligevel lavede beregninger i tråd med Finansministeriets nye principper. Med de nye beregninger går en række landbrugstiltag som udtagning af lavbundsjorde og indsatser i vådområder fra at være en omkostning for samfundet til at være en gevinst.
"Når Fødevareministeriet regner med den høje CO2-pris, kan vi se, at der ligger nogle fordelagtige tiltag i landbruget, som faktisk er samfundsøkonomisk fornuftige," siger Mikael Skou Andersen, der er professor i miljøpolitik og -økonomi på Aarhus Universitet, til Information.
Hos Enhedslisten kalder klimaordfører Peder Hvelplund processen "dybt utilfredsstillende".
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Fødevareministeriet.
(Denne artikel er videreformidlet af Ritzaus Bureau på vegne af Information)
Venstre-formand vil udtage lavbundsjorde med penge fra det økonomiske råderum
Prehn håber EU's landbrugsreform kan sætte skub i nationale forhandlinger
