EU's landbrugs- og fiskeriministre har mandag på et møde i Luxembourg sagt god for den foreløbige aftale, der blev indgået fredag om en reform af EU's fælles landbrugspolitik.

Det betyder, at medlemslandene er enige i, hvordan rundt regnet 2900 mia. kr. i grove træk skal fordeles over en periode fra 2021 til 2027 - en meget væsentlig del af EU's samlede budget.

EU-Parlamentet skal også godkende aftalen ved en afstemning senere.

Landbrugsminister Maria do Céu Antunes fra Portugal, som har formandskabet i EU, præsenterede aftalen mandag på et pressemøde.

"Vi har levet op til det mandat, som vi fik af medlemslandene. Vi måtte dog snitte det lidt til for at få et kompromis, og landene har nu bekræftet det. Det er den største reform af landbrugspolitikken siden 1990'erne," siger hun.

Aftalen har mødt massiv kritik fra miljø- og klimaorganisationer. Alligevel mener EU's landbrugskommissær, Janusz Wojciechowski, at den aktuelle aftale bringer EU på rette vej.

"Aftalen er afgørende for at sikre, at den fælles landbrugspolitik muliggør en omstilling til et mere bæredygtigt landbrug," siger Wojciechowski.

Parterne er enige om, at 25 pct. af den direkte støtte og 35 pct. af landdistriktsstøtten skal gå til grønne formål i 2023-27.

Minister tilfreds med aftale

Fra dansk side ser landbrugsminister Rasmus Prehn med stor tilfredshed på, at der nu er faldet en aftale på plads.

"Jeg er tilfreds med, at vi efter utallige sværdslag endelig har fundet en aftale. Det er helt centralt for de kommende års grønne omstilling, at alle medlemslande forpligtes til at gøre mere. Det gør vi nu med den nye aftale, hvor vi får alle til at trække i den samme grønne retning," siger Rasmus Prehn i en meddelelse fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

"Nu glæder jeg mig til at komme hjem til vores egne landbrugsforhandlinger med den klarhed, som aftalen giver. Det giver ro og klarhed til de landbrugere, som har været spændte på de nye rammer."

Prehn påpeger, at han ser det som ambitiøst, at landbrugsstøtten i højere grad skal bruges til at belønne landmænd, der gør noget for natur, miljø og klima.

EU's landbrugspolitik er rammen om udmøntningen af et årligt landbrugsbudget på ca. 55 mia. euro eller over ca. 400 mia. kr.

Reformen træder i kraft 1. januar 2023, og rammerne for implementeringen er en del af grundlaget for de igangværende nationale forhandlinger om landbrugets grønne omstilling, skriver ministeriet.

Forventer økonomiske konsekvenser af reform

Beregninger fra Landbrug & Fødevarer har indikeret, at reformen, der betegnes som den største siden 1990'erne, vil betyde en årlig regning på omtrent 740 mio. kr. til de danske heltidsbedrifter.

Landbrug & Fødevarers formand, Søren Søndergaard, har i en skriftlig kommentar til AgriWatch vurderet, at den direkte landbrugsstøtte vil falde markant som følge af reformen, men at regeringen har indflydelse på, hvor hårdt landbruget bliver ramt.

"Den enkelte landmand vil blive ramt hårdt økonomisk gennem en væsentligt lavere støtte. Det afhænger i høj grad af den danske regering, hvor hårdt det i praksis rammer. Regeringen har et kæmpe ansvar for at sikre, at reformen ikke trækker tæppet væk under landmændenes økonomi, så vi når i mål med ønsket om at udvikle erhvervet frem for at afvikle det," siger Søren Søndergaard.

Derudover tager den politiske aftale ifølge interesseorganisationen ikke stilling til, om der skal være en såkaldt omfordelingsstøtte, hvor der gives en højere støtte på de første hektar på hver bedrift. Og formanden er ligeledes bekymret for, om bruttoarealmodellen bliver "praktisk brugbar".

"Desværre ser bureaukrati og regler ud til at vokse. Regler, der ikke giver mening i en praktisk landmandsvirkelighed. Vi er helt chokerede over, at der sniger sig en obligatorisk braklægning på 4 pct. ind ad bagdøren – uden kompensation vel at mærke," har Søren Søndergaard udtalt.

Til Finans udtaler landbrugsminister Rasmus Prehn:

"Det er vores opgave i Danmark at skrue det sammen på en måde, så den enkelte landmand får lettest muligt ved at få del i de her penge og kommer så smertefrit som muligt gennem omstillingen. Vi har et mål om, at landbruget ikke skal afvikles. Det skal udvikles."

Møder kritik fra klimafortalere

Forhandlingerne om reformen har været vanskelige og hårde. Undervejs - for nogle uger siden - chokerede EU's klimakommissær, Frans Timmermans, med en overfusning af Portugals landbrugsminister, har diplomater fortalt.

Timmermans fandt ganske enkelt, at aftalen var alt for slap på klimaets vegne. Efterfølgende gik Tysklands landbrugsminister, Julia Klöckner, ud med en direkte kritik af den hidsige kommissær.

Frans Timmermans står dog ikke alene med kritikken. Miljø- og klimaorganisationer har stået i kø med kritik.

"Lederne i EU vil forsøge at sælge denne reform som en sejr for miljøet. Men vi bliver ikke narret af grønvaskning. Det gør EU-Parlamentet heller ikke, og medlemmerne må stemme den ned," siger ekspert i landbrugspolitik hos Greenpeace Marco Contiero i en skriftlig udtalelse.

Aftalen har været over tre år undervejs og har været forsinket på grund af både corona og brexit.