Landbruget frygter, at de danske politikere vil flytte flere penge fra den direkte landbrugsstøtte, når EU's kommende landbrugsreform skal udmøntes på nationalt niveau.

I landbrugsreformen, der skal træde i kraft fra 2023, lægges der op til, at landene selv kan vælge at flytte op til 40 pct. af midlerne fra søjle et over til sølje to ved hjælp af den såkaldte fleksmekanisme.

Modtag AgriWatchs nyhedsbrev gratis!

Men tager Danmark den mulighed fuldt ud i brug, vil det ramme landbruget hårdt på bundlinjen.

Landbrug & Fødevarer har regnet ud, at det vil koste 2,1 mia. kr. i tabt direkte støtte om året, hvis Danmark vælger at flytte 40 pct.

Landbrugsreformen kan koste danske landmænd dyrt

Det betyder helt præcist 162.893 kr. årligt i gennemsnit for hver enkelt dansk heltidsbedrift, viser beregningerne.

Det vil dog skade dansk landbrug, mener Venstre.

"Hvis man går op på de 40 pct., skralder man cirka halvdelen af erhvervets overskud og forringer muligheder for investeringer. Det siger alt om, at man skal være yderst forsigtig. Vi kommer ikke til at stemme for 40 pct. i fleksprocent," siger landbrugsordfører Erling Bonnesen (V).

Vælger man i Danmark derimod kun at flekse syv pct., som det er tilfældet i dag, vil det  koste landbruget omkring 115 mio. kr. årligt i direkte støtte til de danske landmænd til fordel for landdistrikstsstøtten i søjle to, som går til at gøre landbruget grønnere.

Står det til Venstre, kan der kun blive tale om en minimal ændring.

Venstres landbrugsordfører Erling Bonnesen peger på, at jo mere direkte støtte, der flyttes væk fra landbruget, jo mere skraldes overskuddet på bedrifterne, der kunne bruges til fremtidige investeringer.

Han vil dog ikke før forhandlingerne lægge sig fast på, hvilken procentsats Venstre går efter.

"At der kommer til at ske en minimal stigning fra de syv pct., tror jeg, at alle må indstille sig på. Men det bliver en minimal stigning," understreger Erling Bonnesen.

Socialdemokratiets landbrugsordfører Anders Kronborg håber på, at partierne i Folketinget kan lande en bred aftale.

Han mener dog, at fleksprocenten uundgåeligt vil komme til at stige.

"Jeg tror ikke, vi kommer op på 40 pct., men jeg tror heller ikke, at vi bibeholder den nuværende sats," siger han.

Jeg tror ikke, at vi kommer op på 40 pct., men jeg tror heller ikke, at vi bibeholder den nuværende sats

Grøn omstilling i fokus

Anders Kronborg mener, det er vigtigt at få en bred forankret aftale.

"Vi håber på en bred, langsigtet aftale med klare grønne ambitioner. Vi skal have et landbrug, der er forgangslandbrug i forhold til grøn omstilling. Jeg forudser, vi kommer til at skrue på fleksprocenten, og jeg tror, den bliver højere," siger Anders Kronborg.

Han mener, at det på nuværende tidspunkt, inden forhandlingerne er gået i gang, ville være useriøst at sætte et procenttal på.

"Vi skal have for øje, at landbruget skal være konkurrencedygtigt og skabe arbejdspladser. Vi har ikke lagt os fast på en procentsats. Det vil vi forhandle," siger han.

Hos regeringens støtteparti SF vil landbrugsordfører Rasmus Nordqvist heller ikke sætte procenter på. Han mener, at det er for præmaturt, og at landbrugsreformen indeholder flere aspekter end alene en fleksprocent.

"For os er formålet at bruge landbrugsstøtten til en grøn omstilling af landbruget. Vi er villige til at bruge al den fleksibilitet, der brug for, for at gøre det," siger SF-politikeren, der ikke vil afvise, at fleksprocenten kommer til at stige mere end "minimalt", som Venstre ønsker.

"Man kunne sagtens forstille sig, at den bliver større end de syv procent i dag," siger han.

For os er formålet at bruge landbrugsstøtten til en grøn omstilling af landbruget. Vi er villige til at bruge al den fleksibilitet, der brug for, for at gøre det

AgriWatch har forsøgt at få kommentarer fra Radikale Venstre og Enhedslisten. Partiernes landbrugsordfører Zenia Stampe og Søren Egge Rasmussen er ikke vendt tilbage på redaktionens henvendelse.

Stabilitet er vigtig

Står det til Landbrug & Fødevarer er det vigtigt, at de danske politikere også skeler til, hvordan andre omkringliggende lande ser på fleksprocenterne. Det er afgørende for konkurrencekraften for danske landmænd.

"Et centralt element er, hvordan andre lande lægger deres fleksproducent og dermed risikoen for konkurrenceforvridning. Vi ser, at nogle lande går den anden vej. Polen flytter 25 pct. fra landdistriktsmidler til søjle et," lyder fra EU-politisk chef i organisationen Niels Lindberg Madsen.

Det er blandt andre lande som Tyskland, Holland og Polen, Danmark ifølge L&F bør holde øje med, da det er disse lande, som landbruget er i størst konkurrence med særligt på grund af geografien.

Organisationen er ikke meget for at lægge sig fast på en eksakt procentsats, men håber på stabilitet på området.

"I vores verden tænker vi ind i en stabilitet, så landmændene kan planlægge fremadrettet. Vi har syv procent i dag, og det vil også være vores udgangspunkt," siger Niels Lindberg Madsen.

Det vil stille landbruget meget skidt, hvis procenten nærmer sig de 40 pct., som det er muligt at flekse, vurderer lobbyorganisationen.

"Det er overskuddet på bedriften, der skal reinvesteres i en løbende omstilling, og det er den, man truer med høje fleksprocenter," lyder det fra Lindberg Madsen.

Det går trægt med EU's forhandlinger om landbrugsreformen 

Tovtrækkeri om landbrugsreformen fortsætter