AgriWatch

Landbrugsreformen kan koste danske landmænd dyrt

Nye beregninger fra Landbrug & Fødevarer viser, at det i værste fald kan koste landbruget flere milliarder om året, hvis Danmark vælger at følge den grønneste vej, der kan tages i kommende EU-reform.

EU's landbrugsreform kan risikere at komme til at koste de danske landmænd dyrt, viser nye beregninger fra L&F.

BRUXELLES/AARHUS

Mens lovgiverne i EU i øjeblikket forhandler for at få detaljerne i landbrugsreformen på plads, regner man i landbruget på, hvor dyr regningen for den nye reform risikerer at blive for dansk landbrug og de enkelte bedrifter.

Vælger Danmark at gå den allermest klimavenlige vej, betyder det, at landbruget står til at miste 2,1 mia. kr. om året i direkte støtte i EU's næste budgetperiode, som strækker sig frem til og med 2027.

Det betyder helt præcist 162.893 kr. årligt i gennemsnit for hver enkelt dansk heltidsbedrift, viser nye beregninger fra Landbrug & Fødevarer.

Tabet bunder i den såkaldte fleksmekanisme mellem de to kasser med penge, som Danmark får af EU til landbruget.

Den ene kasse er søjle et, som er direkte støtte til landmændene. Den anden er søjle to, som er landdistriktsmidlerne, der bliver afsat til grønne tiltag, som landmændene kan søge penge til.

Det er for eksempel den økologiske arealstøtte, investeringsstøtte til mere klimavenlige stalde eller etablering af vådområder.

Hvert EU-land har mulighed for i et vist omfang at flytte midlerne mellem søjlerne.

Jo højere fleks, jo større svækkelse

I dag må man flytte op til 15 pct. fra søjle et til søjle to.

Danmark læner sig op ad de lande, landbruget konkurrerer direkte med som Tyskland og Holland, og overfører syv pct. af midlerne fra den direkte støtte til landdistriktsstøtten.

Men EU's stats- og regeringschefer er blevet enige om, at det skal være muligt at flekse helt op til 40 pct. af pengene i søjle et over til søjle to.

Udnytter Danmark den mulighed fuldt ud, viser L&F's beregninger altså, at det frem til år 2027 vil koste landmændene 2,1 mia. kr. om året og altså næsten 163.000 kr. i gennemsnit for den enkelte bedrift. Det kommer til at gøre ondt.

"En fleksprocent på 40 er et worse case-scenarie. Men jo mere fleksprocenten nærmer sig den øvre grænse, jo mere vil det svække landbruget i Danmark. Nogle bedrifter bliver direkte konkurstruet, men det vil også svække de stærkeste," siger erhvervsøkonomisk chef i Seges, Klaus Kaiser, der har regnet på tallene.

Øget grønt pres

Spørgsmålet er så, om det reelt bliver muligt at flekse helt op til 40 pct. Det ved vi først, når EU-forhandlingerne falder helt på plads, hvilket realistisk set nok først bliver til sommer.

Realiteten er dog, at regeringens støttepartier i Danmark gerne ser, at landbruget presses så meget som muligt på den grønne dagsorden i jagten på at få CO2-udledningen bragt ned. Derfor er det ikke usandsynligt, at fleksprocenten mellem søjle et og søjle to i Danmark vil øges.

Det skyldes også, at det er en billig måde for staten at få mere landdistriktsstøtte og dermed grønne tiltag.

Når det gælder søjle to-midler, skal statskassen nemlig give to kroner, hver gang EU giver 8 kroner til klima- og miljøtiltag. Men hvis pengene føres over fra søjle et til to, skal de ikke medfinansieres af statskassen, og dermed bliver det gratis for regeringen at lave grønne tiltag.

Kan skade omlægning

Problemet i det for landmændene er, at støtte fra søjle et er direkte indtjening til bundlinjen.

Penge fra søjle to er omkostningsdækning, så når der flyttes mange penge fra et til to, vil det gøre ondt på indtjeningen, og hos en del danske landmænd er tallene på bundlinjen kun sorte takket være den direkte landbrugsstøtte.

"Der er ingen tvivl om, at man vil se konkurser med en høj fleksprocent. For nogle landbrug kan det dreje sig om flere hundredtusinde kroner om året. Hiver man den støtte væk, kan det koste dem livet. Der vil også være tilfælde, hvor en landmand måske lige kan få det til at løbe rundt, men hvor banken ikke vil være med mere, hvis EU-støtten forringes for meget," påpeger Klaus Kaiser.

Og selvom det måske ikke ligefrem bunder i en konkurs for en landmand, så kan en høj fleksprocent faktisk ende med at skade den overordnede grønne sag.

"Det vil jo begrænse landmændenes mulighed for at investere i omlægning af produktionen, fordi pengene går fra det driftsoverskud, der skal bruges til at omlægge produktionen i en bæredygtig retning," siger Niels Lindberg Madsen, EU-politisk chef i L&F.

Konkurrenceevnen trues

For at føje spot til skade, peger Niels Lindberg også på, at Danmark faktisk har den mindste søjle to-kasse i EU, fordi Danmark altid har ligget front med den grønne omstilling

Og i og med, at de europæiske stats- og regeringschefer også i forhandlingerne har lagt op til, at der skal kunne flekses 25 pct. fra søjle to til søjle et, kan det ifølge lobbyorganisationen gå voldsomt ud over de danske landmænds internationale konkurrenceevne, hvis der flyttes for mange penge væk fra den danske søjle et.

"Når for eksempel Polen flytter en procentsats fra deres søjle to til søjle et, så betyder deres procentsats mere end vores, fordi deres søjle to er større. Dermed havner der flere penge direkte nede i de polske landmænds lommer, og det vil give en voldsom konkurrenceforvridning. Særligt hvis pengene samtidig fosser ud af de danske landmænds lommer," siger Niels Lindberg Madsen.

Planteavlerne får det svært

Nogle af dem, der står til at rammes særligt hårdt med en høj fleksprocent mellem søjle et og søjle to, er planteavlerne.

L&F's beregninger viser, at ved en fleksprocent på 40 mellem søjle et og to, står planteavlerne i gennemsnit til at tabe 212.942 kr. årligt ind til 2027, mens en svineproducent i gennemsnit vil tabe 143.389 kr. årligt i perioden.

"Planteavlere rammes hårdt økonomisk. Støtten udgør større andel af deres indkomst, fordi støtten er koblet på areal. I modsætning til bedrifter med dyrehold, skabes hele deres værdi i marken. Planteavlerne vil tage en uforholdsmæssig stor andel af de eventuelle konkurser," siger Klaus Kaiser.

EU-projekt skal få køkkenaffald ud på landmændenes marker

EU's klimamål bliver svært at nå, og landbruget er en stor del af problemet

Mere fra AgriWatch

Officielt: Her er USA's nye landbrugsminister "Mr. Monsanto"

Han sad alle otte år under Barack Obama og er nu kørt i stilling til at gøre det samme for Joe Biden. USA's nye landbrugsminister Tom Vilsack har allerede meldt ud, at han vil følge Bidens fokus på klimaet. Ministeren har dog også nogle kritikpunkter, hvorpå han skal vise sit værd.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra FødevareWatch