AgriWatch

EU-projekt skal få køkkenaffald ud på landmændenes marker

Forskere fra flere lande vil udvikle en teknologi, der skal omdanne privatpersoners skrald til gødning. Det skal i sidste ende komme klimaet til gavn.

Foto: Mads Nissen

Et æbleskrog, kaffegrums og æggeskaller i skraldespanden kan meget vel ende på markerne om nogle år.

En række forskere vil i et stort EU-projekt udvikle en teknologi, der vil gøre det nemmere at omdanne dagligdagens skrald til gødning på landmændenes marker.

Det skriver Københavns Universitet.

Forskningsprojektet hedder Ferticycle og ledes af professor Lars Stoumann Jensen. Han pointerer, at der produceres over 100 mio. ton bioaffald i Europas største byer, og langt de fleste håndterer affaldet dårligt, siger han.

"Derfor vil det være genialt, hvis vi kan finde nogle bedre og mere effektive måder at genbruge affaldet på, eksempelvis som gødning på markerne," siger Lars Stoumann Jensen.

16 europæiske forskningsinstitutioner, gødningsvirksomheder og brancheorganisationer går sammen i projektet og vil strække sig frem til 2023.

Som det ser ud lige nu, gøder størstedelen af europæiske landmænd med handelsgødning, som indeholder uorganisk kvælstof, fosfor og kalium til belastning for klimaet, siger Lars Stoumann Jensen.

"Produktionen af uorganisk kvælstof bruger en stor mængde naturgas og belaster dermed klimaet. Derudover optager planterne langt fra al den fosfor, vi gøder markerne med i handelsgødning, hvilket gør, at det med tiden ender i søer, floder og til sidst havet. Det forurener og er dårlig udnyttelse af en ressource, der på et tidspunkt slipper op," siger han.

I juli 2022 træder EU's gødningsforordning i kraft. Den skal sikre, at alle typer for gødning kommer under samme regulering og bidrage til mere bæredygtig gødning inden for EU's grænser.

Relaterede

TrialBanner_Desktop_Agriwatch.png

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra FødevareWatch