Minister fik kendskab til manglende lovgrundlag tre dage for sent

Der gik tre dage, fra at regeringen meldte ud om aflivning af alle mink i Danmark, før den opdagede brøleren.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
AF RITZAU

Mogens Jensen, der onsdag har trukket sig som følge af minkskandalen, siger til TV2 News, at han blev informeret om den manglende lovhjemmel til at aflive alle mink lørdag 7. november "midt på eftermiddagen".

Det var på et pressemøde 4. november, at statsminister Mette Frederiksen (S) sagde, at alle mink i Danmark skulle aflives grundet mutationen af coronavirus, der havde spredt sig fra mink til mennesker.

Overblik: Sådan endte minkene med at koste Mogens ministerposten 

8. november har Mogens Jensen tidligere sagt, at han kontaktede de øvrige partier i forhold til det manglende lovgrundlag.

Også Mette Frederiksen har tidligere udtalt, at hun først blev gjort bekendt med "fejlen", som regeringen formulerer det, søndag 8. november.

I dagevis og under to samråd om sagen har Mogens Jensen ikke villet sige, hvornår han blev gjort bekendt med det manglende lovgrundlag. Eller om regeringen havde kendskab til det i forvejen.

Det mest præcise, han kunne komme det, var i første omgang, at det fik han at vide i weekenden 7.-8. november.

Tirsdag i denne uge tilføjede Mogens Jensen så, at han kontaktede de øvrige partier søndag 8. november med oplysningen. Først 10. november blev minkavlerne gjort opmærksom på problemet.

Foruden at være fødevareminister havde Mogens Jensen også titlerne af fiskeriminister, ligestillingsminister og minister for nordisk samarbejde.

SF: Fødevareministeriets departementschef bør også gå

Trods minister-exit mangler L&F-formand stadig svar til minkavlere

Minkformand: Ministerstop kommer efter kaotisk og uværdigt forløb 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også