Fynsk svineproducent efterbetaler 40.000 kroner til udenlandsk praktikant

En fremtrædende svineproducent har betalt for lidt i løn og beskæftiget illegal arbejdskraft. Nu har han indgået et forlig med 3F.
Foto: Line Ørnes Søndergaard
Foto: Line Ørnes Søndergaard

En 22-årig vietnameser har som praktikant hos en fynsk svineproducent fået for lidt i løn.

Det skriver Fagbladet 3F.

Den østfynske producent, der er sidder i bestyrelsen hos landboforeningen L&F Centrovice på Fyn og hos Landbrug & Fødevarer, har nu indgået et forlig med 3F Østfyn. Det betyder, at han skal efterbetale 40.000 kr. i godtgørelse til vietnameseren i forbindelse med praktikantens fratrædelse samt for en "misvisende ansættelseskontrakt".

Modtag AgriWatchs nyhedsbrev gratis!

"Det er endnu en grim praktikantsag fra landbruget. Arbejdsgiveren har betalt for lidt i løn og beskæftiget illegal arbejdskraft. Men denne gang har det været en samarbejdsvillig landmand, som har erkendt, at der var sket fejl," siger faglig sekretær hos 3F Østfyn Hanne Pedersen.

Landmanden ønsker ikke at stille op til interview. Hans eneste kommentarer er sendt i en e-mail til Fagbladet 3F:

"Der er desværre sket en fejl vedrørende papirarbejdet ved overflytningen af en praktikant fra en kollega, som blev varetaget af et eksternt formidlingsbureau. Der var dårlig rådgivning, det er vi naturligvis kede af, og derfor har vi med det samme søgt en løsning."

"Vi har oplevet en meget konstruktiv proces med 3F. Derudover har vi naturligvis lært af situationen, og for at undgå lignende i fremtiden øger vi vores rådgivning gennem et medlemskab af GLS-A. Dermed kan vi fremover modtage rådgivning fra GLS-A og 3F."

AgriWatch har tidligere beskrevet, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration i perioden 2018 til april 2021 har anmeldt i alt 110 virksomheder på landbrugsområdet grundet mistanke om brug af ulovlig arbejdskraft. Selskaberne udgør 15 pct. af alle styrelsens anmeldelser om ulovligt arbejde i perioden.

Danish Crown-formand erkender fejl i løn til ukrainske ansatte

Fordobling på ti år: Hver tredje ansat i landbruget er udlænding

Minister på vej med nyt lovforslag i kølvandet på sager om aflønning af udenlandske medarbejdere

Svineproducent efterbetaler løn: Rumæner fik 78 kr. i timen

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også