Minister på vej med nyt lovforslag i kølvandet på sager om aflønning af udenlandske medarbejdere

Udenlandske medarbejdere i dansk landbrug skal have en bedre sikkerhed, mener udlændinge- og integrationsministeren. Han vil nu komme med et nyt lovforslag efter flere afsløringer om kontroversielle metoder.
Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Der bliver i øjeblikket arbejdet på at ændre reglerne for udenlandske medarbejdere i landbruget i Danmark.

Det fortæller udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) til Fagbladet 3F.

Ministeren er gået ind i sagen, efter at mediet har afdækket, hvordan flere udenlandske fodermestre har følt sig presset til at betale en del af deres løn tilbage til deres arbejdsgiver for at kunne fortsætte med at arbejde i Danmark.

Tesfaye oplyser, at han har fået en ny, fælles henvendelse fra 3F og landbruget om gå ind i sagen.

"Min plan er, når vi til efteråret mødes igen i Folketinget, så bliver det med et lovforslag om at få styr på blandt andet det her landbrugsområde," siger Mattias Tesfaye til Fagbladet 3F.

I begynden af juli blev både Mattias Tesfaye og børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) kaldt i samråd i sagen af Enhedslisten og SF.

Over for Fagbladet 3F betegner Mathias Tesfaye det som "totalt uacceptabelt", hvis en arbejdsgiver på overfladen udbetaler korrekt løn, der ligger til grund for den udenlandske medarbejders opholdstilladelse, men bagefter forlanger en del af beløbet tilbage under bordet.

Ministeren skriver, at det kan komme på tale både at uddele bøder og karantæner til landmænd i fremtiden, hvis de ikke behandler udenlandske praktikanter ordentligt.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også