Over de seneste år er regenerativt jordbrug gået fra at være et koncept til en dyrkningsform med en hel bevægelse bag sig, som er stormet frem i USA, men stadig har en relativt lille følgerskare i Danmark.

Men mulighederne for, at regenerativt jordbrug kan vinde indpas i det danske landbrug, er til stede. Det vurderer Innovationscenter for Økologisk, som er ejet af Landbrug & Fødevarer og Økologisk Landbrug.

"Vi har fået bevilliget penge til projektet næste år, hvor vi skal starte med at se på dyrkningsformen i økologisk sammenhæng. Her skal vi samle erfaringer fra forskellige driftsgrene for at undersøge, hvad regenerativt jordbrug er, og hvilke definitioner der findes," siger Majken Husted, der er konsulent i innovationscenteret, der i projektet har fået støtte fra Fonden for Økologisk Landbrug.

Fødevaregiganter tager regenerativt landbrug til sig – men er det varm luft?

Arla søsætter testforløb med regenerativt landbrug 

Endnu ikke ordentligt defineret

Kort sagt indebærer regenerativt jordbrug dyrkningsmetoder, som er med til at sænke landbrugets klimaaftryk, forbedre tilstanden i jorden og fremme biodiversitet - et koncept, som landmænd ikke bare er begyndt at tage til sig globalt set, men også i Danmark.

"Populariteten er steget meget inden for kort tid, og det er en rejse, vi vil med på og bidrage til. Fordi de landmænd, der gerne vil ud at praktisere det, skal også vide, hvad de har med at gøre," siger hun.

Mens regenerativt jordbrug er relativt nyt herhjemme og endnu ikke veldefineret, er flere organisationer i USA gået sammen om at lave en ny certificering med titlen "Regenerative Organic Certification".

For at kunne kalde sig regenerative skal landbrugene overholde en lang række kriterier. F.eks. skal de fremme biodiversitet, minimere pløjning af jorden, bruge dækafgrøder og have flere typer afgrøder.

"Det er noget af det, vi skal se på, om vi kan bruge i Danmark, og om det passer ind i vores landbrug. For indtil videre findes der ikke en ensrettet definition for, hvad regenerativt jordbrug nøjagtigt er – i hvert fald ikke i en dansk kontekst," konstaterer Majken Husted.

"Vi vil finde ud af, om der er et grundlag for at arbejde videre med regenerativt jordbrug – og det er der noget, som tyder på. Alle de store virksomheder interesserer sig for det, og det handler om at finde et fælles fodfæste i forhold til, hvordan vi arbejder med det."

Næste bæredygtige skridt

Majken Husted forklarer, at regenerativt jordbrug på mange måder er skridtet videre fra, at landmændene kan kalde sig bæredygtige, hvor de i stedet arbejder med at forbedre og rette op på jorden.

"Det er både i forhold til klima med at lagre kulstof i jorden, men også i forhold til miljø og biodiversitet. Principperne omhandler i USA også skovlandbrug og stribedyrkning, så det rækker bredt."

Hun mener, at regenerativt jordbrug sagtens kunne komme til at spille en rolle i en dansk kontekst lidt længere ude i fremtiden.

"Nu snakker alle om en klima- og biodiversitetskrise, og den er vi nødt til at finde en løsning på. I den forbindelse kan regenerativt landbrug måske være et af flere svar," fortæller Majken Husted.

Netop den grønne omstilling og opmærksomheden omkring den er ifølge Majken Husted sandsynligvis årsagen til, at spillere som Arla, Nestlé, Cargill osv. er hoppet på vognen med regenerativt jordbrug.

Spørgsmålet er også, hvorvidt regenerativt jordbrug kan bidrage til andet end den grønne bundlinje. Økologikonsulenten vurderer, det er en mulighed – især hvis man tager markedsføringsbrillerne på.

"Vi mangler viden om, hvad det vil koste ude i primærproduktionen, men jeg vil helt sikkert mene, at regenerativt jordbrug er brugbart i markedsføringen, fordi forbrugerne efterspørger det," siger hun.

Cargill vil åbne skattekisten for landmænd, der binder kulstof

Milliardinvestor om bæredygtighed: "Kæmpe risiko hvis vi ikke tog højde for det" 

Fødevarevirksomheder tager det til sig

Som før beskrevet af AgriWatch vækker engagementet fra de store fødevarevirksomhed også en del bekymring for, at investeringerne i de regenerative dyrkningsformer ender som markedsføringssnak.

Majken Husted forstår bekymringen og understreger, at selskaberne bør være sikre i deres sag, før de går i gang.

"Det er det samme i forhold til at kalde sig bæredygtig. Man skal passe på med de buzzwords, da man risikerer, at det bliver falsk markedsføring. Man skal sikre sig, at der ligger noget tung viden bag – og måske certificeringer og kontroller," siger konsulenten.

Om en certificering eller mærkning kommer til at ske i en dansk kontekst i den nærmeste fremtid, ønsker Majken Husted ikke spå om. Hun er dog langt fra afvisende omkring, at det en dag bliver en realitet.

"Det har det potentiale til, for det har de i hvert fald vurderet i USA. Der er det en overbygning til deres økologicertificering, så bundkravet er også, at man er økologisk," siger Majken Husted.

Potentialet er stort

Jorden er ifølge økologikonsulenten gødet til, at danske landbrug tager regenerativt jordbrug til sig i en form, som passer dem.

"Potentialet er i mine øjne temmelig stort, hvis vi vurderer ud fra, hvor stort det er blevet i USA. Men først skal vi have fundet ud af, hvad vi mener, når vi bruger ordet i Danmark," understreger hun.

Majken Husted tilføjer til sidst, at det er oplagt, at universiteter, erhvervsliv og organisationer går sammen om at definere de fremadstormende dyrkningsformer og vurdere deres effekt.

"Nu er det først for nylig, at Arla offentliggjorde deres projekt, men vi er interesseret i at snakke med dem og andre spillere om, hvad det kommer til at betyde. For vi skal være nogenlunde enige, så vi ikke ender med fire slags definitioner og tilgange," afslutter hun.