Hestebønnen har været en populær proteinkilde i flere tusinde år, men i næsten lige så lang tid har det været kendt, at mennesker risikerer at blive syge af at spise den i store mængder, hvilket
har stået i vejen for udbredelsen af den klimavenlige bønne.

Men nu har forskere fra Københavns Universitet og Aarhus Universitet med en ny opdagelse banet vejen for at fremstille hestebønner, som er sikre at spise for alle og har flere fordele.

Det skriver de to universiteter i en pressemeddelelse.

Helt konkret omhandler de nye fund stoffet vicin, som hestebønner producerer – og som en stor del af verdens befolkning ikke tåler.

Nu har vi fundet præcis det gen, som er ansvarlig for at danne vicin i hestebønner. Dermed har vi løst en stor del af den gåde, der hæmmer hestebønnens ellers store potentiale som proteinafgrøde," siger Fernando Geu-Flores, seniorforfatter på studiet og lektor på Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet.

Fremtidens grønne proteinkilde

Hestebønnen er udråbt som en af fremtidens vigtigste bæredygtige proteinkilder, da den har et meget højt proteinindhold, ikke behøver kvælstofgødning og kan dyrkes i både varme og kølige klimaer. Men der er 400 mio. mennesker - særligt i Asien, Afrika og Middelhavslandene - med en arvelig lidelse udløst af vicin.

Hestebønnesorterne har forskellige mængder vicin, og mængden kan også svinge fra år til år. Lige nu er det muligt at fjerne vicin fra bønnerne, men det er besværligt, og forskernes mål er derfor at forædle sig frem til hestebønner, som er helt fri af vicin fra start.

Fabrik til 250 millioner skal omdanne hestebønner til mad 

På den måde vil de avle hestebønner, som kan spises af alle.

"Den nye opdagelse gør processen med at overføre de genetiske træk fra hestebønner med lavt vicinindhold hurtigere og nemmere. Og nu, hvor vi har en bedre forståelse af biokemien og genetikken, har vi en reel mulighed for at gå skridtet videre og udvikle hestebønner helt fri for vicin," siger lektor Stig Uggerhøj Andersen fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik på Aarhus Universitet.

Brugbar for landbruget

Potentialet er ikke blot stort i fødevareøjemed. Også landbruget kan drage enorme fordel af vicinfrie hestebønner, fordi de kan spille en rolle i forhold til at gøre produktionen af animalske produkter mere bæredygtige. Gennem de seneste år er importen af soja, der er en rig proteinkilde til dyrefoder, fra Sydamerika steget markant, hvilket har bidraget til en stor del af CO2-udledningen i landbruget.

Hestebønner kan vise sig en vigtig løsning i det aspekt, at vicin har vist sig at have en negativ påvirkning på visse enmavede dyrearter, som f.eks. kyllinger, hvilket kan påvirke foderværdien. Med vicinfrie hestebønner vil det være muligt at erstatte foder baseret på soja.

"Så vores mål med forskningen er også, at lokalt producerede hestebønner uden vicin kan erstatte en meget større del af den enorme mængde importerede soja, som i dag bliver brugt i produktionen af animalske produkter," siger Fernando Geu-Flores.