AgriWatch

Hornsyld skal levere til kommende proteinfabrik

Hestebønnerne til en kommende proteinfabrik skal leveres af Hornsyld Købmandsgaard. Leverancen svarer til 5000 hektar dyrkningsareal.

Partnerskabsaftalen er netop underskrevet af Lars Dahl Laursen, adm. direktør på den nye proteinfabrik (t.v.) og Henrik Hedegaard, adm. direktør i Hornsyld Købmandsgaard.

Det bliver grovvareselskabet Hornsyld Købmandsgaard, der skal stå for råvarerne, når en ny proteinfabrik til 250 mio. kr. er opført i Hedensted.

Således har virksomheden indgået et partnerskab med hollandske Meelunie, hvor grovvareselskabet skal levere 20.000 ton hestebønner om året til den kommende fabrik. Det vil kræve et dyrkningsareal på 5000 hektar.

Det skriver Hornsyld Købmandsgaard i en pressemeddelelse.

Prøv AgriWatch gratis i to uger!

"Vi ser spændende perspektiver og synergieffekter i aftalen," siger Henrik Hedegaard, adm. direktør i grovvareselskabet i meddelelsen.

Bag fabrikken står det hollandske handelsselskab Meelunie GPI, der har økonomisk opbakning fra Danmarks Grønne Investeringsfond og Ringkjøbing Landbobank. Også stifter Claus Hommelhoff fra Formuepleje samt Ole K. Hansen, der har stået bag Hamlet Protein, er med.

Opførelsen af fabrikken begynder i år og ventes at være færdig i 2022, og der vil blive omkring 25 ansatte på fabrikken, der vil køre i døgndrift.

Ifølge Henrik Hedegaard vil partnerskabet skabe nye muligheder for planteavlerne.

"Vi gør i forvejen en del i at tegne kontrakter om dyrkning af specialafgrøder på Sjælland i forbindelse med vores afdeling, Nielsen & Smith, i Glostrup, og vi er glade for, at vi nu kan brede den mulighed ud til landmændene i Jylland og på Fyn," siger direktøren.

Meelunies ambition er at opføre flere lignende fabrikker rundt i Europa.

Mere fra AgriWatch

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Job

Seneste nyt fra FødevareWatch