AgriWatch

Sjællandsk gods vil skrue op for ny proteinafgrøde

Kragerup Gods har sået de første hektar med kikærter. Ifølge godsforvalter kan det give mere EU-støtte på sigt.

Foto: Emma Sejersen

Kragerup Gods, der dyrker en række eksotiske afgrøder, skruer nu op for sin produktion af kikærter.

Således har godets sået 18 hektar med afgrøden, og det skyldes blandt andet forventningen om en øget EU-støtte grundet omlægningen til human konsum. Det skriver Landbrugnord.

Initiativet baserer sig dog ikke udelukkende på en potentiel større landbrugsstøtte, understreger godsforvalter Olav Ditlevsen, som henviser til den retning, som landbruget er på vej hen.

"Der er da ingen tvivl om, at det er noget, der kommer mere og mere fokus på, og derfor er det også spændende at være i gang med nogle af de her ting som nogle af de første," siger Olav Ditlevsen til mediet.

Udover kikærter producerer Kragerup Gods også andre eksotiske afgrøder så som hestebønner, lupin og quinoa på en del af sine 1200 hektar.

Samtidig er godset i gang med at omlægge omkring 200 hektar til økologi.

Mere fra AgriWatch

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Job

Seneste nyt fra FødevareWatch