Forskere vil have en plan B efter regeringens landbrugsudspil

To forskere fra Aarhus Universitet peger på, at regeringens store fokus at støtte teknologier og fjerne arealer af lavbundsjorde betyder, at der er brug for en plan B.
Problemet er, at regeringens plan er følsom overfor nye udviklinger som syntetiske, animalske produkter.
Det skriver Nicholas Hutchings og Tommy Dalgaard fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet i et debatlæg på Altinget.dk
"Truslen er stor nok til, at der er behov for en plan B. Plan B kunne være samtidige investeringer i den syntetiske animalske produktion, og i det hele taget plantebaserede alternativer, på trods af, at det på sigt vil true den eksisterende husdyrproduktion," skriver forskerne og tilføjer.
"Dette er nødvendigt for at undgå en situation, hvor frygten for at miste den nuværende produktion er anledning til en fatal mangel på investering i fremtidens teknologier," skriver de endvidere.
I forbindelse med regeringens udspil kom det frem, at den ønsker at investere omkring 700 mio. kr. i fremtidig teknologi, der skal være med til at reducere udledningen i dansk landbrug med 5,0 mio. ton CO2.
Regeringen lægger op til, at der, inklusiv tidligere aftaler, udtages og sikres vådgøring eller braklægning af mindst 88.500 hektar lavbundsjorder og randarealer inden 2030.
Der afsættes 3,8 mia. kr. fra EU's landbrugsstøtte til udtagningen.
Regering fastholder klimamål under støttepartiers smertegrænse
Organisationer: Landbrugets fonde skal bidrage til grøn omstilling
Økologisk planteavler får underskud efter frasalg af maskiner