AgriWatch

Organisationer: EU-mål om øko-areal på 25 procent er realistisk

EU's målsætning om 25 pct. økologisk dyrket areal er opnåeligt, mener økologiorganisationer i Danmark.

Foto: Peter Hove Olesen/Politiken/Ritzau Scanpix

Det kan godt lade sig gøre i Danmark at hæve det økologiske areal til 25 pct. inden 2030, som er EU's ambitioner.

Det mener både Landbrug & Fødevarer Økologi og Økologisk Landsforening.

Europa-Kommissionen håber at kunne speede udviklingen af økologisk landbrugsareal op til 25 pct. inden 2030

Det skriver Landbrugøst.

"Det politiske mål, som vi har i Danmark på de 20 procent, er allerede et ambitiøst mål. Så fem procent mere - ja, man skal aldrig sige aldrig. Men det vil kræve en markant vækst i efterspørgslen både herhjemme og i eksporten at kunne sælge så mange flere varer i løbet af ni år," siger Kirsten Lund Hansen, sektorchef for Økologi hos Landbrug & Fødevarer.

Den danske regering har sat som mål, at det dyrkede økologiske areal skal være 30 pct. i 2030.

Andelen af økologisk landbrug for 2020 er ikke gjort op endnu, men i 2019 udgjorde det økologiske areal 11,9 pct. i Danmark. Særligt fra 2015 og frem er det økologiske areal steget.

Der var i alt 4.016 økologiske bedrifter i Danmark i 2019, hvilket svarer til 10,6 pct. af alle danske bedrifter. 20,5 pct. af bedrifterne var store landbrug med mere end 100 hektar, mens 34,2 pct. var små landbrug med mindre end 10 hektar.

L&F-viceformand tager endnu en tørn i spidsen for europæisk økologiarbejde

Grøntsagskæmpe vil runde vigtig milepæl i 2021

Her er regeringens fulde udspil for landbruget 

Mere fra AgriWatch

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra FødevareWatch