AgriWatch

Landmænd vil have større gulerod for at udtage lavbundsjorde

Udtagning af lavbundsjord kræver fuld kompensation, mener flere landmænd med de omtalte jorde. Det kommer dog ikke på tale uden guleroden, fortæller de.

Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Et areal af lavbundsjord svarende til tre gange Langelands størrelse eller halvanden gange Bornholm skal tages ud af drift og udlægges til vådområder eller brakjord.

Det er regeringens udspil for lavbundsjorde, som landbrugsminister Rasmus Prehn onsdag fremlagde, og som nu indgår i forhandlingerne om landbrugets klimareduktioner.

De 88.500 hektar lavbundsjord, som regeringen vil tage ud, kræver dog velvillighed fra danske landmænd, og den kommer ikke til at eksistere med mindre kompensationen er til at tage at føle på, fortæller flere landmænd til AgriWatch.

Jeg tror, at lavbundsjord skal differentieres ud fra geografi. Det er farligt at skære alt over en kam

Nicolai Oxholm Tillisch, ejer, Rosenfeldt Gods

En hektar for to køer

Hos mælkeproducent Niels Hedermann med 1300 køer og 900 hektar, hvoraf cirka halvdelen er lavbundsjord, er det en forudsætning, at kompensationen til landmændene bliver stor, hvis han skal kunne drifte videre.

Han mener selv, at han kan udtage en mindre del af sin jorden, men han håber på en frivillig ordning, hvor landmænd bliver kompenseret rigeligt.

"Jeg har 10 pct. af mine arealer, jeg kan spille ind med, men vi skal have lavet kompensation, der er langt bedre," siger Niels Hedermann, der ejer bedriften Klovborg med sin far, Lars Pedersen.

Han peger på, at landmænd som ham selv har været ude at købe jord, hvorfor der også er nogle kreditorer, som skal stilles tilfredse.

"Måske skal jeg have taget langt mere ud, men så skal vi kompenseres for det. Hvis de vil købe en hektar, skal de også købe to køer. Sådan hænger det sammen," siger mælkeproducenten.

Han tvivler på, at jordfordeling hos ham giver mening, fordi der i området er mange landmænd med lavbundsjord. Derfor vil landmændene skulle køre langt for at få andet jord.

"Jeg skal sænke produktion, hvis vi skal ud over de 10 pct. De 10 pct. kan virke, hvis kompensationsmodellen er bedre," siger den nordjyske mælkeproducent.

Svineproducenter vil se fuld støtte

For svineproducenterne Torben Poulsen og Lars Palle, der har henholdsvis 40 hektar lavbundsjord i Vestjylland og 16 hektar lavbundsjord i Midtsjælland, er der enighed om, at der også fra landbrugets side skal bidrages til en reduceret CO2-udledning.

Landmændene kræver dog fuld kompensation for at udtage noget af deres lavbundsjord.

"Jeg kommer ikke til at afgive jorden uden penge for det. Jeg kan ikke bare afgive noget, jeg skal tjene penge på, for hvad skal jeg så leve af? Jeg synes i forvejen, at politikerne er hårde ved os, og jeg synes ikke, det er rimeligt, at fordi vi alle sammen har syndet de sidste 50 år, så skal landmanden selv betale. Det skal vi alle sammen," siger Lars Palle, der har en produktion med 750 søer og salg af 22.000 smågrise om året.

Det argument deler Torben Poulsen, der har medejerskab af bedrifter, som samlet set råder over 7600 søer og en årlig produktion af 280.000 smågrise.

Hvis ikke du får en gulerod, kommer du ikke til at tage det ud

Torben Poulsen, medejer, Klaptoft og Prima Svin

"Udtagning kommer ikke til at ske ad frivillighedens vej. Hvis ikke du får en gulerod, kommer du ikke til at tage det ud. Jeg tror til gengæld ikke, det er et problem at finde lavbundsjord, hvis der ryger et beløb i lommerne på landmanden," siger Torben Poulsen.

For Lars Palle handler kompensationen også om, at der særligt bliver givet fuld kompensation til de landmænd, der dyrker specialafgrøder.

"Jeg tror ikke, Danmark er interesseret i at nedlægge Lammefjords og Willemoes kartofler. De bruger jo lavbundsjorde til at dyrke kartoflerne, så de skal have en ordentlig erstatning, hvis de skal tage jorden ud," siger han.

Gods tror på jordfordeling

Rosenfeldt Gods driver 2400 hektar jordbrug. Rosenfeldt får sat solceller op på 92 hektar lavbundsjord, og dertil drives omkring 50-60 hektar lavbundsjord.

Godsejer Nicolai Oxholm Tillisch håber, at regeringen vil skele til, at lavbundsjorden er uundværlig i visse egne af landet.

"Jeg tænker, at nogen steder giver det mening at udtage lavbundsjord, og det gør det ikke andre steder. Lammefjorden har højproducerende og værdifuld jord med afgrøder, som ikke kan dyrkes på andre jorde. Jeg tror, at lavbundsjord skal differentieres ud fra geografi. Det er farligt at skære alt over en kam," siger han om regeringens ambitioner for udtagning af lavbundsjorde.

For hans egen bedrift kan jorden formentlig godt undværes, men han håber, at der kan blive tale om jordfordeling i højere grad.

"Jeg tænker, at tilsvarende jord skal stilles til rådighed. Udfordringen er, at vores virksomheder og vores maskinpark er bundet op på det areal, vi driver i dag. 60 hektar kan betyde en stor ændring for ens dyrkning, så der skal stilles tilsvarende jord til rådighed, så maskinparken stadig er passende. Vi landmænd skal ikke stå tilbage uden noget, men arealet skal passe med den kapacitet, vi har på ejendommene," siger godsejeren.

Råd om udspil: "Det reelle lavbundsudtag er højst omkring 40.000 hektar"

Frivillig udtagning af lavbundsjord bekymrer næstformand i Klimarådet

Landbrug & Fødevarer i kritik af udspil: "Det koster arbejdspladser" 

Mere fra AgriWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra FødevareWatch