AgriWatch

Her er regeringens fulde udspil for landbruget

Dokumentation: Regeringen har nu fremlagt sit klimaudspil for landbruget. Se det her. (Opdateres)

Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Nu er regerignens udspil lagt frem. Herunder finder du udspillet i uredigeret form.

 

Danmark skal reducere sin CO2-udledning markant inden 2030. Det er nedfældet i Klimaloven, og det skal flere sektorer bidrage til - også landbruget

Nr. 1: Regeringen viser vejen til 7, 1 mio. tons CO2e-reduktioner i 2030

• Regeringen anviser med forhandlingsoplægget et samlet reduktionspotentiale på 7,1 mio. tons CO2-reduktioner i landbrugs- og skovbrugssektoren i 2030.

• Regeringen har allerede indgået aftale om reduktion af 0,5 mio. tons på landbrugsområdet og foreslår nu konkrete tiltag, der vil medføre yderligere reduktioner på 1,6 mio. ton. i 2030. Det drejer sig især om kvælstofindsatsen, udtagning af lavbundsjorder og en række andre tiltag som krav om fedtfodring og hyppigere udslusning af gylle.

• Derudover foreslår regeringen en række udviklingstiltag, som skal understøtte udviklingen og opskaleringen af nye teknologier, med teknisk potentiale til yderligere reduktioner på op til yderligere 5 mio. tons i 2030. Og at udvikle de nødvendige bedriftsregnskaber, så vi sikrer, at de nye værktøjer bliver taget klogt i brug af landbrugeren.

• Regeringen vil afsætte over 700 mio. kr. til grøn forskning og udvikling på landbrugsområdet.

Nr. 2: Regeringen vil udtage 88.500  hektar  lavbundsjorder 

Eksperter og interessenter er enige om, at udtagning af lavbundsjorder har stort potentiale for CO2 -reduktion. Det høje CO2 -potentiale skyldes, at CO2 bliver i jorden, når landbrugsdriften stoppes, og arealerne bliver oversvømmet.

• Regeringen lægger op til, at der, inklusiv tidligere aftaler, udtages og sikres vådgøring eller braklægning af mindst 88.500 hektar lavbundsjorder og randarealer inden 2030. • Der afsættes 3,8 mia. kr. fra EU’s fælles landbrugspolitik, så der inklusiv tidligere aftaler samlet set vådgøres 50.500 hektar landbrugsarealer og braklægges 38.000 hektar gennem et-årige forberedende indsatser.

• Sammen med andre frivillige indsatser leverer det 0,6 mio. tons CO2e i 2030. Foruden den markante klimaeffekt kan udtagne arealer blandt andet bidrage til mere natur og til grøn energiproduktion f.eks. ved opstilling af solceller.

• Der eksisterer ca. 171.000 hektar kulstofrige landbrugsjorder. Der er dog flere barrierer for at vådgøre dem. Der er f.eks. risiko for udledning af fosfor til vandmiljøet og oversvømmelse af veje og nabomarker. Samtidig er en stor del spredt på meget små arealer, som gør udtagning mere kompleks.

• Regeringen afsat i alt 2,7 mia. kr. på de seneste to finanslove til udtagning af lavbundsjord.

• Med den hidtidige lavbundsordning er der siden 2014 udtaget ca. 1.500 hektar. Det viser, at udtagning af lavbundsjorder er en kompleks opgave, der kræver tid og involverer mange parter.

• Regeringen vil arbejde målrettet for at fjerne barrierer f.eks. ved håndtering af fosfor og bedre kortlægning af arealerne, så det tekniske potentiale potentielt kan øges.

• Regeringens ambition og vurdering er, at reduktionspotentialet frem mod 2030 kan øges med 0,5 mio. tons CO2e gennem forberedende indsatser og bedre viden på området

Nr. 3: Regeringen afsætter trecifret millionbeløb  både  til  satsning  på  pyrolyse,  grønne  proteiner  og  økologi

Forskning og udvikling af nye, grønne teknologier har et stort potentiale, og dansk landbrug kan vise vejen for den grønne omstilling, hvis de får de rette rygstød.

• Regeringen vil afsætte 222 mio. kr. til forskning og udvikling af nye teknologier som eksempelvis. pyrolyse, der omdanner restprodukter fra landbruget til brændstof og biokul. Biokul kan sørge for, at CO2 lagres i jorden og ikke udledes til atmosfæren. Derudover skal der forskes i tilsætningsstoffer til foder samt håndtering af gylle og gødning. Disse teknologier skønnes at have et samlet teknisk potentiale til at levere ca. 4 mio. tons CO2e-reduktion i 2030. Regeringen vil fremlægge en strategi for, hvordan de tekniske reduktionspotentialer kan realiseres.

• Regeringen vil afsætte 260 mio. kr. til bioraffinering af græs, så det høje proteinindhold kan bruges til foder og dermed erstatte import af soja. Hertil er græs også mere klima- og miljøvenligt per areal end de dominerende etårige afgrøder i Danmark.

• Regeringen vil afsætte 249 mio. kr. til forskning og udvikling af bedriftsregnskaber, som skal skabe fundamentet for fremtidens klima- og miljøregulering af landbruget. Heraf indgår 31 mio. kr. fra forskningsreserven for 2021. Bedriftsregnskaber bliver et afgørende værktøj til at sikre, at nye teknologier og løsninger tages i brug.

• Regeringen vil forhøje satserne for økologisk arealstøtte frem til 2024 som led i en ambition om at fordoble økologien. Regeringen vil desuden understøtte udviklingen af økologien. Såfremt det lykkes at fordoble det økologiske areal, vil det give en CO2e-reduktion på 0,5 mio. tons i 2030.

• Regeringen vil satse på udvikling af plantebaserede fødevarer og prioritere 96 mio. kr. fra EU’s fælles landbrugspolitik til dette formål.

Nr. 4: Regeringen  vil  udnytte  EU's  landbrugsstøtte  aktivt  i  den  grønne  omstilling

I disse måneder forhandles der i EU en reform af den fælles landbrugspolitik. EU-reformen indeholder nye krav, der betyder, at der skal bruges flere midler til grønne indsatser. Reformen forhandles fortsat, og regeringen arbejder med et bredt mandat fra Folketinget for en grøn linje.

• Medlemslandene forventes, at skulle bruge et beløb svarende til 22 pct. stigende til 25 pct. årligt af den direkte støtte til grønne indsatser i 2023-27.

• Fokus har hidtil kun været på grønne indsatser, som er mulige i landdistriktsstøtten. Et centralt element er derfor muligheden for at overføre midler fra direkte støtte til at supplere landdistriktsstøtten (fleks\u0002procent). Danmark har i flere år overført 7 pct.

• Det nye mål på 22-25 pct. i 2023-27 opfyldes med flere elementer. Regeringen vil i gennemsnit årligt bruge 14,3 pct. til nye grønne et-årige indsatser (”eco-schemes”). Derudover vil regeringen i gennemsnit overføre 6,2 pct. til grønne indsatser i landdistriktsstøtten. Og endelig vil regeringen opfylde den resterende del med ekstra mange grønne indsatser i landdistriktsstøtten.

• I tillæg til aktivt brug af EU’s landbrugsstøtte vil regeringen afsætte ca. 780 mio. kr. nye nationale midler til grøn omstilling af landbruget.

• En del af forhandlingsoplægget er finansieret af en reduktion af den direkte støtte fra EU til landbrugerne svarende til 20,5 pct. af den direkte støtte, som i stedet anvendes til grønne formål. Samlet set er der tale om en reduktion på ca. 800 mio. kr. årligt - en reduktion af heltidsbedrifters støtte på ca. 60.000 kr. årligt.

• EU’s landbrugspolitik lægger også op til nye muligheder i form af bruttoarealmodellen. Modellen giver mulighed for, at landmanden kan lade natur udvikle sig på marken uden at miste støtte. Og der kommer nye krav om, hvor stor en del af arealet, der skal være udyrket. Som forhandlingerne står nu er kravet 3 pct. Disse indsatser giver en samlet klimaeffekt på 0,22 mio. tons CO2e-reduktion i 2030.

Nr. 5: Kvælstofudledningen  fra  landbruget nedbringes  med  10.400  ton  i  2027

EU’s vandrammedirektiv forpligter alle medlemslande til i 2027 at have iværksat tiltag til at sikre god, økologisk tilstand i vandmiljøet, herunder kystvandene. Målopfyldelse har været udsat flere gange, og 2027 er sidste frist for at leve op til kravene.

• Regeringen prioriterer i oplægget indsatser, der nedbringer kvælstofudledningen fra landbruget med yderligere 10.400 tons i 2027.

• I 2023/24 genbesøges den grønne omstilling af landbruget, og resterende indsats håndteres.

• De 10.400 tons sikres på to måder. På den ene side den såkaldt målrettede regulering, der forpligter landbrugerne til at reducere med 6.500 tons kvælstof i 2027. Dette krav indfases gradvist efter 2025. På den anden side 3.900 tons, som er indsatser i den nye landbrugsreform og frivillige kollektive indsatser som eksempelvis vådområder.

• God økologisk tilstand er defineret i EU’s vandrammedirektiv. For at opnå dette mål har Aarhus Universitet og Miljøministeriet foreløbigt vurderet, at der er behov for en reduktion på 15.000 tons kvælstof til kystvandene i 2027.

• Kvælstofindsatsen leverer en CO2e-reduktion på ca. 0,5 mio. tons i 2030.

Nr. 6: Støtte  til  unge  landmænd  og  generationsskifte

En gennemsnitlig landbruger har gæld for 27 mio. kr., og gennemsnitsalderen for landbrugere er over 56 år og stigende. Det betyder, at dansk landbrug står over for et vigtigt generationsskifte, der skal understøtte den grønne omstilling. Det årlige overskud for en gennemsnitlig heltidslandbruger (2015-2019) er 100.000 kr. Der er i dag ca. 125.000 arbejdspladser i landbruget og tilknyttede erhverv.

• Regeringen vil afsætte 129 mio. kr. årligt til en etableringsordning for unge nye landbrugere i forbindelse med EU’s landbrugspolitik. Fra 2023 kan nyetablerede landbrugere på op til 40 år således få et engangsbeløb på op til 745.000 kr. via EU’s landbrugsstøtte.

• Desuden vil regeringen videreudvikle Dansk Landbrugskapital, så der skabes en ny finansieringsløsning for landbruget, der understøtter generationsskifte og grøn omstilling.

• Regeringen vil derudover etablere et partnerskab om landbrugets strukturelle og finansielle forhold, der bl.a. skal se på en ny forpagtningsmodel. Målet er at smidiggøre generationsskift i landbruget.

Nr. 7: Klimaplan  for  landbrugets  bidrag  til  70  pct.  målsætningen

• Forventningen til de samlede danske drivhusgasudledninger er siden sidste års fremskrivning faldet fra 43,1 til 35,0 mio. tons CO2e i 2030.

• Det svarer til en forventet nedgang i drivhusgasudledningen på 55 procent ift. 1990. Klimalovens klimamål er en reduktion på 70 procent i 2030 i forhold ift. 1990.

• Reduktionsbehovet – altså det antal tons CO2e, der skal reduceres med for at nå klimamålet – er siden sidste års fremskrivning blevet reduceret markant fra 20 til 11,8 mio. tons CO2e.

• Ændringen skyldes bl.a. en række politiske aftaler, der reducerer de fremtidige udledninger, herunder klimaaftale for energi og industri, klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi, aftale om grøn omstilling af vejtransporten, aftale om grøn skattereform samt aftale om finansloven for 2021.

• Regeringens udspil til en klimaplan for landbruget er ikke indeholdt i Klimastatus og –fremskrivning 2021. Udspillet vurderes at reducere udledningerne med yderligere 1,6 mio. tons CO2e i 2030.

• Dermed har Danmark halveret reduktionsbehovet til at nå 70 pct. målsætningen på bare ét år.

• Regeringens udspil indeholder desuden en række udviklingstiltag, der vurderes at understøtte realiseringen af et teknisk reduktionspotentiale opgjort til ca. 5 mio. tons CO2e i 2030.

Mere fra AgriWatch

Arla vil vinde tovtrækkeri om andelshavernes biogas

Andelsselskabet Arla sætter jagten ind på at skaffe adgang til landmændenes oprindelsesgarantier fra biogasproduktion. Forsker vurderer, at det kan blive svært for producenterne at få biogasgarantierne på egne hænder.

Læs også

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra FødevareWatch