Seges forventer prisstigninger på landbrugsprodukter i 2021

Prisen på landbrugets væsentligste produkter som mælk, svinekød og korn står ifølge prognose til at blive løftet i løbet af året.
Foto: Seges
Foto: Seges

2021 bliver et år med fremgang i priserne på de fleste landbrugsprodukter.

Det vurderer Seges i en ny udgivelse af 'Markedsvurdering for landbrugsprodukter', som udkommer to gange om året.

Af rapporten fremgår Seges' forventninger til priserne ikke specifikt, men tendensen er, at der er udsigt til stigninger på tværs af produkter.

Svinepriserne har været påvirket negativt af coronakrisen og ikke mindst og udbruddet af afrikansk svinepest i Tyskland i en længere periode, men stor global efterspørgsel har gjort, at priserne har holdt sig i et nogenlunde niveau.

"Covid-19 og ASF i Tyskland er sammenfaldende med udbrud af ASF i Kina og andre asiatiske lande, så samlet set har priserne på svinekød kunnet opretholdes på et niveau omkring et gennemsnitsår på trods af vinterens lavsæson for forbrug af svinekød. Vi forventer, at priserne på svinekød kan stige lidt i de næste par kvartaler," siger Klaus Kaiser, erhvervsøkonomisk chef i Seges, i en pressemeddelelse.

Priserne på smågrise er faldet meget grundet de lave priser i Tyskland, som er Danmarks største eksportmarked, men ifølge Seges' vurdering bliver 2021 markant bedre.

"Priserne har været hastigt på vej op igen siden årsskiftet, og vi forventer yderligere stigninger gennem 2021 op imod prisen i et gennemsnitsår," siger Klaus Kaiser.

Mælk og afgrøder i fremgang

Prisen på mælk har siden februar 2018 ligget nogenlunde stabil på et niveau lidt over prisen i et gennemsnitsår. Seges forventer, at stabiliteten fortsætter gennem 2021, mens der er en mulighed for en lille stigning i foråret.

Prisen på korn samt majs og soja er steget de seneste måneder, især på grund af store indkøb til lageropbygning i blandt andet Kina samt eksportrestriktioner i flere af de store eksporterende lande.

"Stigningen i afgrødepriserne er positiv for planteavlerne, men har samtidig gjort foder dyrere. Det stiller krav til priserne på mælk og kød for at kunne opretholde et fornuftigt bytteforhold, især da afgrødepriserne ventes at forblive relativt høje de kommende måneder. Men det ser også ud til at blive tilfældet, så der er i øjeblikket god balance mellem input- og outputpriser, og det sikrer, at hovedparten af producenterne vil være i stand til at skabe overskud," siger Klaus Kaiser.

Økonom: Disse fire jokere kan blive afgørende for landbruget i 2021

Trods coronakrise: Landbruget har rekordindtjening

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også