Landbrug & Fødevarer: Aftale om jordudtagning er benspænd for kommuner
Et flertal har vedtaget at bruge 600 mio. kr. til jordudtagning.
Pengene ender blandt andet ved naturstyrelsen, der skal administrere en del af midlerne. Det møder kritik hos Landbrug & Fødevarer, ligesom Kommunernes Landsforening har kritiseret aftalen.
Første model for udtagning af lavbundsjord er på plads
"Det er et helt unødvendigt benspænd på kommunerne, og jeg vil kraftigt opfordre regeringen til at lave det om. Jeg kan ikke se, hvorfor regeringen skulle have interesse i, at kommunerne ikke leverer effektivt på den her udtagning," siger Anders Panum Jensen, der er viceområdedirektør for natur og vand i Landbrug & Fødevarer, til Altinget.
Tidligere har fødevareminister Mogens Jensen udtalt til AgriWatch, at han fortsat ser kommunerne som en medspiller.
"Jeg ser kommunerne som en medspiller. De kan allerede lave projekter med jordfordeling samt køb og salg af arealer. De har også adgang til 150 mio. kr. til multifunktionel jordfordeling, og de får med den afsatte pulje mulighed for at stå for hurtig udtagning af jord. Så kommunerne har mange muligheder for at byde ind, og det har jeg en forventning om, at de gør," sagde ministeren, da aftalen blev præsenteret.
Af de 600 mio. kr., som over tre år skal bruges på jordudtagning, bliver 329 mio. kr. sendt til Naturstyrelsen, som kan gå i gang med lavbundsprojekter i hele landet. Ifølge Mogens Jensen ligger der i forvejen store projekter ved Naturstyrelsen, som kan rulles ud i stor skala.
"Grunden til, at styrelsen får en større del, er, at vi hurtigere kan komme i gang," lød det fra Mogens Jensen.
Nyt partnerskab opfordrer til ny gasledning
Optakt til landbrugets klimaforhandlinger: Mængden af jordudtagning bliver kamppladsen
