Den længe ventede klimahandlingsplan blev i juni fremlagt, mens forhandlingerne om de to største klimasyndere transport og landbrug blev sparket til hjørne frem til efteråret.

En af de varme kartofler i landbrugssektoren er udtagningen af lavbundsjorde, hvor der i den seneste finanslov blev afsat 2 mia. kr. over en 10-årig periode. Socialdemokratiet indgik aftalen med De Radikale, SF, Alternativet og Enhedslisten.

Udtagningen af lavbundsjorde ligger forud for de kommende forhandlinger højt på dagsordenen hos sidstnævnte parti, der ser nøje på mulighederne for at modellere landbrugsstøtten.

Enhedslistens landbrugsordfører, Søren Egge Rasmussen, mener, at det er for simpelt at tale om flere penge til jordudtagning. I stedet skal man se på støtten til landmændene, som derved kan beholde arealerne i en anden form.

"Jeg er åben over for, at vi kan sætte et højt arealtilskud til permanent græs - også på lavbundsarealer. For at få mest mulig effekt ud af det, er det vigtigt, at vi ødelægger dræn på lavbundsarealerne. Det gør det kompliceret," siger Søren Egge Rasmussen til AgriWatch og fortsætter:

"Jeg synes simpelthen, at permanent græs er meget overset. Det er en del af løsningen. Det kan både gælde græsmarker, hvor naturindholdet prioriteres højt, og det kan også nogen steder være græsmarker, der er produktive."

Enhedslisten vil udtage samtlige 170.000 hektar lavbundsarealer, som kan blive til græsarealer, frem mod 2030. Samtidig ønsker partiet, at landbrugsarealet bliver reduceret med 22 pct. i de kommende ti år.

Klimarådet fremlægger i september en ny rapport om udtagning af lavbundsjorde, der kommer til at indgå som en central del af de kommende forhandlinger, der ifølge bulletinerne formentlig vil blive skudt i gang i oktober.

Venter til forhandlingsbordet

I Venstre anser man ikke de 2 mia. kr. fra finansloven til udtagningen af lavbundsjorde som tilstrækkeligt, men til en start er det "fint og godt" ifølge partiets landbrugsordfører Erling Bonnesen.

Hvor mange yderligere penge der skal afsættes i de kommende forhandlinger, ønsker Erling Bonnesen ikke at komme ind på, før parterne sidder omkring forhandlingsbordet.

"Man kan komme med alle mulige skud ud i luften på beløb, men jeg vil ikke sætte beløb på nu. Det er noget, der skal drøftes ved forhandlingsbordet. Emnet er en god ting, som vi har været med til at starte op," siger Erling Bonnesen til AgriWatch.

I efteråret 2019 nedsatte regeringen et klimapartnerskab for fødevare- og landbrugssektoren med Danish Crowns adm. direktør, Jais Valeur, i spidsen som formand.

Jais Valeur mener, at der er behov for 10 mia. kr. til jordudtagning.

Er du mest enig med Jais Valeurs forslag eller regeringens og støttepartiernes aftale på 2 mia. kr.?

"Det handler om en klar melding rent politisk på, om vi synes udtagning af lavbundsjorde er en god ting. Og det synes vi. Beløbet tackler vi ved forhandlingsbordet," siger Erling Bonnesen.

Ifølge Klimarådets rapport fremstår udtagningen af lavbundsjorde både med langt det største potentiale med relativt lave samfundsøkonomiske omkostninger.

Ikke nok

De 2 mia. kr., der er afsat på finansloven til udtagning af lavbundsjorde, var ikke nok for Radikale Venstre, da AgriWatch spurgte Zenia Stampe tilbage i december 2019.

Partiet ønsker at afsætte 10 mia. kr. i tråd med anbefalingerne fra klimapartnerskabet for fødevare- og landbrugssektorens.

"Vi vil tage det med næste år og næste år igen, fordi vi har store ambitioner om at udtage lavbundsjord, som betyder rigtig meget for vores klimaregnskab," udtalte Zenia Stampe dengang til AgriWatch.

Det har ikke i denne omgang været muligt at få en kommentar fra Zenia Stampe, der er De Radikales miljø- og fødevareordfører.

Hos SF mener man også, at beløbet til udtagningen af lavbundsjorde skal øges. De 2 mia. kr. årligt giver finansiering til at udtage 15.000 hektar i 2030, men SF ønskede tilbage i marts i år at hæve dette beløb.

Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening har sammen foreslået en udtagning af 100.000 hektar og vurderer, at det vil koste 2 mia. kr.