AgriWatch

Bredt flertal vedtager officielt dansk klimamål for dette årti

Med vedtagelsen af klimaloven udestår det svære arbejde med at omsætte ambitionen til reel handling. De største udfordringer ventes at blive landbrugs- og transportsektoren.

Foto: Jens Dresling

Folketinget har med stort flertal vedtaget klimaloven, der skal reducere CO2-udledningen med 70 procent sammenlignet med udledningen i 1990.

I december indgik flertallet en politisk aftale, som torsdag er omsat til lovgivning i Folketinget. Selv om begrebet ofte udvandes i dansk politik, er der tale om en historisk dag, for loven sætter de overordnede mål for dansk politik det næste årti.

"Så er klimaloven endeligt vedtaget i Folketinget! En god dag for klimaet," skriver klimaminister Dan Jørgensen (S) på Twitter, hvor han har lagt et billede op, hvor han smiler og har en tommelfinger i vejret.

Også andre politikere lægger billeder og tweets op af begivenheden.

Nu venter det svære arbejde, hvor politikerne skal omsætte intentionen bag klimaloven til handling.

Forhandlingerne har været udskudt, fordi coronasituationen kom i vejen, men i sidste måned fremlagde regeringen sit udspil til den første del af en klimahandlingsplan.

Flere partier har mildest talt været noget utålmodige med regeringens måde at forhandle på ved at dele områderne op.

De kræver, at forhandlingerne bliver grebet anderledes an, og at der kommer mere fart på.

De Radikales leder, Morten Østergaard, har flere gange truet regeringen. Senest har han gentaget sit krav om at lande en "historisk" klimaaftale, inden Folketinget går på sommerferie i næste uge.

Statsminister Mette Frederiksen (S) har dog bekræftet, at der skal være truffet beslutninger på området, inden lovgivningsarbejdet sættes på pause over sommeren.

Et af de helt centrale punkter i forhandlingerne bliver, hvorvidt afgiften på udledning af drivhusgasser skal hæves.

Det mener flere partier og regeringens uafhængige rådgivere i Klimarådet. Det er faktisk helt nødvendigt, hvis samfundet skal komme i mål med det meget ambitiøse mål.

I dag er afgiften på 170 kroner per ton, men den skal ifølge Klimarådet stige til 1500 kroner per ton i 2030. Det er ud fra princippet om, at forureneren betaler.

Regeringen har endnu ikke lagt sig fast på en model, men frygter, at en afgift på for eksempel oksekød vil ramme de personer med færrest penge.

Den største udfordring ventes at være inden for landbrug og transport, som er nogle af de største udledere.

Ifølge Energistyrelsens basisfremskrivning vil landbruget i 2030 udlede stort set det samme som i dag, mens transporten vil stige frem mod 2025 og så opleve et fald.

Mere fra AgriWatch

DLG er klar til at levere non-gm soja igen

Efter to måneders afbrudt forsyning, er det lykkedes grovvarekoncernen at få fat i partier, så der igen kan leveres non-gm soja til mælkeproducenterne. Priserne vil dog være højere, melder vicekoncerndirektør.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

AgriWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra FødevareWatch