Stor svineproducent er nervøs for slagterinedlukning

Svineproducent Kim Kjær Knudsen fra Ringsted sender ugenligt 2.200 svin afsted til Danish Crowns slagteri i Ringsted, og det er en bekymring for ham, at slagteriet nu er er midlertidigt lukket ned.
Det skriver Tv2 Øst.
"Af de grise, jeg har tilmeldt i den kommende uge til slagteriet, der ved jeg ikke, hvor mange vi kan køre. Det, jeg er rigtig nervøs for, det er, hvis det her kommer til at blive lidt længere varigt," siger han til mediet.
Pressechef i Danish Crown, Jens Hansen, siger følgende om situationen til Tv2 Øst:
"Vi kan ikke sige noget på nuværende tidspunkt omkring afhentning af svin i den kommende uge," siger Jens Hansen.
Lørdag meddelte Danish Crown, at selskabet lukkede slagteriet i Ringsted i mindst en uge. Det skete, efter at yderligere 22 medarbejdere var testet positiv for coronavirus. Dermed er knap 150 medarbejdere blevet testet positive.
Udover nedlukningen skal alle medarbejdere på slagteriet nu betragte sig selv som nære kontakter til smittede. Det vil sige, at de skal følge myndighedernes anvisninger omkring selvisolation og test.
Slagteriansatte i selvisolation sender kommune på boligjagt
Professor om slagteri-smitte: "Det er absolut nødvendigt også at se på arbejdspladsen"
Relaterede artikler:
Smittetal på Danish Crown-slagteri er nu 120
For abonnenter