Landmand får betinget dom i sag om mulig svindel med støttekroner

Der er for første gang faldet dom i en af de mulige svindelsager omkring statslige støttekroner, der skulle gå til at gavne miljø og dyrevelfærd.
Det er ved byretten i Odense, at en fynsk landmand er idømt fire måneders betinget fængsel for uberettiget at have forsøgt at få andel i støttekronerne.
Det skriver Avisen Danmark, som har fået indsigt i dommen.
Landmanden havde søgt om 155.000 kroner fra Landdistriktsprogrammet, men fik sin ansøgning afvist.
Sagen, der er den første, som har ført til en sigtelse, er en del af et stort sagskompleks med i alt 55 sager, som Landbrugsstyrelsen af to omgange har anmeldt til politiet for svindel med EU-midler.
Landdistriktsprogrammet uddeler lidt over 9 mia. kr. over en syvårig periode - næsten 7 mia. kr. kommer fra fra EU
Første landmand tiltalt for svindel i stort sagskompleks