Landbrugsstyrelsen forventer kun enkelte tilbagebetalinger af støttekroner

En forkert tolkning af en EU-regel har fået Landbrugsstyrelsen til at genåbne 90 sager om udbetaling af EU-midler. De skal undersøges for svig. 
Flere landmænd har søgt om støtte til modernisering af kvæg- og svinestalde, men nogle ansøgninger er blevet meldt til politiet. Landmanden her, har intet med den sagerne at gøre. | Foto: Erik Jepsen/Nf-Nf/Ritzau Scanpix
Flere landmænd har søgt om støtte til modernisering af kvæg- og svinestalde, men nogle ansøgninger er blevet meldt til politiet. Landmanden her, har intet med den sagerne at gøre. | Foto: Erik Jepsen/Nf-Nf/Ritzau Scanpix

Landbrugsstyrelsen har i kølvandet på mistanken om svig med støtteordningsmidler valgt at åbne 90 tidligere sager. De skal undersøges for svig med EU-midler, men styrelsen forventer, at kun ganske få afgørelser vil ende med et krav om tilbagebetaling af støtten.

Det skriver Landbrugsavisen.

Enhedschef hos Landbrugsstyrelsen Jens Yde oplyser i et skriftligt svar, at de genåbnede sager primært er inden for jordbrug. Derfor hører de blandt andet under støtteordninger til modernisering af kvæg- og svinestalde. Alle sagerne er fra 2015 og 2016.

Prøv AgriWatch gratis i tre uger!

"Først og fremmest vurderer vi udelukkende, om der er mistanke om svig. Grunden til, at vi genoptager op mod 90 sager, er, at vi har fortolket en EU-regel forkert. Vi kan ikke gå i detaljer med de enkelte sager, men vi skal se på, om der er urigtige oplysninger, fortiede oplysninger eller vildledende oplysninger i sagerne", siger Jens Yde.

Opfordringen til at kigge på sagerne igen og komme med en ny vurdering kommer fra Kammeradvokaten/Advokatfirmaet Poul Schmidt.

Mælkeformand retter hård kritik mod myndigheds håndtering af mulige svindelsager 

L&F undrer sig over genåbne støttesager

Mistanke: 90 støttesager skal betales tilbage 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også