Nature Energy udvider fynsk biogasanlæg for 100 millioner

Landmænd står i kø for at levere gylle til et fynsk biogasanlæg, og det får nu selskabet bag til at udvide anlægget for 100 mio. kr., så produktionen kan følge efterspørgslen.
Foto: Mike Blake/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Mike Blake/Reuters/Ritzau Scanpix

Nature Energy Midtfyn oplever stor interesse for selskabets biogasanlæg i Heden. Det får nu selskabet til at udvide anlæggets kapacitet, så det kan behandle 500.000 tons biomasse om året.

Den nuværende kapacitet er på omkring 340.000 tons årligt.

Det koster i omegnen af 100 mio. kr. at øge kapaciteten, og udvidelsen kommer som følge af stor interesse fra områdets landmænd.

"Vi er faktisk i den situation, at vi simpelthen ikke har plads til at tage flere ind på nuværende tidspunkt," siger formand for leverandørforeningen Peter Høj til Fyns Amts Avis.

Han tilføjer, at der nu er 45 leverandører til anlægget, og udvidelsen skal kunne give 10 nye leverandører.

I november havde Nature Energy rejsegilde på et nyt biogasanlæg i Sønderborg, der skulle bruge gylle fra landmænd i en radius af 25 km. I samme kommune er planer om yderligere et anlæg. De to anlæg har et budget på omkring 500 mio. kr. i anlæg.

Halmleverandører vil lave fremtidens flybrændstof

Storproducent vil gøre mælken klimaneutral og hæve literprisen med cirkulær økonomi

Stor fremgang for dansk biogas  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også