Sønderjyske landmænd skal levere gylle til stort biogasanlæg

Landmænd i det sønderjyske fra sensommeren 2020 levere gylle til et nyt biogasanlæg i Sønderborg, der er en central del i kommunens bestræbelser på at blive CO2-neutrale i 2029.
Det skriver Jydske Vestkysten.
"Det her er endnu en milepæl på vejen mod at skabe grøn energi. Det handler om, at vi rydder op efter os alle sammen. Ikke kun landbruget," sagde formanden for Nature Energy, Peter Gæmelke, ifølge avisen ved rejsegildet tirsdag.
Foruden biogasanlægget i Sønderborg, opfører kommunen også et anlæg i Kværs vest for Sønderborg. Prisen for de to anlæg er budgetteret til i alt 500 mio. kr.
Biomassen fra landmændene hentes i en radius på 25 kilometer fra anlægget, så transportbelastningen er mindst mulig. Anlægget i Sønderborg kan i første omgang årligt omdanne 400.000 ton bioaffald til godt 17 mio. kubikmeter gas. Senere kan det udvides med 50 pct.
Relaterede artikler:
Nyt selskab vil score på salg for biogasanlæg
For abonnenter
"Om ti år har vi mindst halveret prisen på biogas"
For abonnenter