WTO giver USA tilladelse til at indføre told på EU-varer

Der er nu givet grønt lys til, at der kan komme øget amerikanske toldsatser på dansk ost og pølser. USA's forhøjede toldsatser rammer dansk eksport af mejeriprodukter og svinekød og kan komme til at koste trecifret millionbeløb.
Foto: Peter Hove Olesen/Politiken/Ritzau Scanpix
Foto: Peter Hove Olesen/Politiken/Ritzau Scanpix
AF RITZAU FINANS

Verdenshandelsorganisationen, WTO, har mandag givet USA fuld tilladelse til at pålægge told på EU-produkter som en gengældelse for ulovlige tilskud givet til Airbus.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Tidligere på måneden fik USA grønt lys til at indføre told for 7,5 mia. dollar på europæiske varer - en milepæl i den 15 år lange kamp mellem Airbus og amerikanske Boeing, hvor amerikanerne fik medhold i, at Airbus uberettiget har modtaget EU-støtte.

Washington har annonceret, at tolden, der kan komme til at ramme en lang række forbrugervarer såsom fransk vin, kan træde i kraft allerede fredag i denne uge.

Talsmænd for EU har dog ifølge det franske nyhedsbureau indikeret, at EU forsøger at nå et handelsforlig med USA, som skal forsøge at forhindre eskalerende handelsspændinger, der kan ramme økonomier over hele kloden.

Som tidligere beskrevet hos AgriWatch vil USA's forhøjede toldsatser ramme dansk eksport af mejeriprodukter og svinekød. Det fortalte Kenneth Lindharth Madsen, handelspolitisk chef i Landbrug & Fødevarer tidligere i oktober.

"Med grisekød drejer det sig om forarbejdede varer - pølser og skinke. På mejeriområdet er det især blåskimmelost, smør og formentlig også havartiost," siger Kenneth Lindharth Madsen.

De mejeriprodukter, der bliver ramt af toldsatsen, udgør omkring 300 millioner kroner i årlig eksport fra Danmark til USA. For svinekødsprodukter er beløbet omkring 100 millioner kroner årligt.

USA rammer danske pølser, ost og smør med forhøjet told 

Trump: USA og Kina er tæt på at afslutte handelskrig 

USA og Kina når delvis handelsaftale 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også