AgriWatch

Landbruget frygter afvikling: Grøn omstilling skal finansieres på finansloven

KLIMAMØDER: Den socialdemokratiske regering og de røde støttepartier har udpeget landbruget som en af de sektorer, der skal holde for i den grønne omstilling. Landbrug & Fødevarer melder sig klar til opgaven, men advarer imod, at den grønne udvikling ender i landbrugets afvikling.

Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix

Den store opgave for den grønne omstilling i landbruget bliver at sikre, at erhvervet ikke bliver kvalt i jagten på CO2-reduktioner. Der skal findes en balance, siger Niels Peter Nørring, der er klimadirektør i Landbrug & Fødevarer.

Statsminister Mette Frederiksen (S) har meldt ud, at regeringen vil mødes med erhvervslivet branche for branche for at udarbejde såkaldte klimakontrakter, der tilsammen skal indgå i regeringens klimaplan. Derfor har Watch Medier spurgt Landbrug & Fødevarer og en række andre interesseorganisationer om, hvilke krav og ønsker de bringer med til bordet.

"Den store udfordring er at finde den balance, så der sikres vækst og udvikling, samtidig med at vi får reduceret udledninger af klimagasser," siger Niels Peter Nørring.

Derfor er vækst og udvikling ét af de tre vigtigste krav og ønsker, Landbrug & Fødevarer tager med, hvis Mette Frederiksen inviterer til et møde om en klimakontrakt med landbruget. De to andre er at sammentænke klima med blandt andet biodiversitet, og at erhvervslivet får en tæt involvering i klimaplanen.

1. Fokus på vækst og udvikling

Landbruget har fået den ære at være en af de få sektorer, der specifikt er nævnt i det forståelsespapir, som ligger til grund for den socialdemokratiske regering.

Her står der, at "et bindende reduktionsmål for landbruget skal forpligte erhvervet til at nedbringe udledningen af drivhusgasser."

Der er altså stort politisk fokus på landbruget, men Niels Peter Nørring advarer regeringen mod at holde sit fokus for snævert på den grønne omstilling.

"Man skal finde nogle indsatser på landbrugs- og fødevareområdet, der sikrer en reduktion i emissionerne, samtidig med at der sikres vækst og udvikling af erhvervet," siger han.

Det skal blandt andet ske ved, at Danmark sørger for at eksportere de grønne løsninger.

"Det er bydende nødvendigt, at Danmark bevarer den førerposition, vi har, så andre køber de teknologier og den know how, man har i Danmark, og dermed kan vi opnå store globale fremskridt," siger Niels Peter Nørring.

Regeringen lægger i sit forståelsespapir op til, at landbrugsstøtten skal bruges aktivt som et redskab til at give landmænd incitament til at omstille til mere bæredygtig produktion. Derudover har regeringen afsat 150 mio. kr. i sit finanslovsudspil til udtagning af landbrugsjord til natur.

Netop finansieringen af den grønne omstilling er en udfordring for landbruget, hvor mange landmænd er plaget af gæld og dårlig økonomi.

"Klimaudfordringen er en udfordring, som hele samfundet står over for, så det er vores klare opfattelse, at man skal lade finansieringens ske via finansloven. Og gerne gennem nogle flerårige satsninger, så man også kan lave nogle store projekter, der virkelig kan gøre en forskel," siger Niels Peter Nørring.

Hvad bringer I som industri selv med til bordet?

"Vi bringer selv en masse viden og know how med til bordet. Vi har nogle virksomheder, som virkelig arbejder med bæredygtigheds- og klimadagsordenen."

Et konkret område, der kræver store investeringer, er nye bæredygtige stalde, mener Niels Peter Nørring.

Det skal I vel selv betale?

"Der er noget af det, der koster rigtig meget, så hvis du bare lader det være op til landbruget selv, så kommer det ikke til at ske. Det er for store investeringer. Så der skal være noget incitamentstøtte, hvis man gør noget ekstra."

2. Fokus på både klima, miljø, natur og biodiversitet

Ligesom et snævert fokus på klima ikke må tage fokus fra vækst og udvikling, mener Niels Peter Nørring, at klima ikke må overskygge relaterede problemstillinger som miljø, natur og biodiversitet.

Vi frygter, at man får lavet nogle indsatser, der ikke betyder, at vores erhverv vil udvikle sig, men at vores erhverv vil blive ramt af afvikling. Og det er efter vores opfattelse det værste, der overhovedet kan ske nationalt såvel som globalt

Niels Peter Nørring, klimadirektør i Landbrug og Fødevarer

"Én ting er, hvilke effekter de initiativer, man tager, har på klimaet, men vi er også nødt til at have en meget grundig analyse af, hvad det har af effekter i forhold til miljø, natur og biodiversitet," siger Niels Peter Nørring.

"Vi står med flere udfordringer de kommende år. Vi skal producere mad til en stigende verdensbefolkning, der er pres på biodiversiteten, og miljøet er også vigtigt. Det vil sige, at vi skal forsøge at komme med tiltag, hvor vi slår flere fluer med ét smæk," tilføjer han.

3. Mere tæt involvering og dialog

For at få den bedst mulige klimaplan, bør erhvervslivet være helt tæt på processen, mener Landbrug & Fødevarer.

"Det er vigtigt med en tæt involvering og dialog med os i landbrugssektoren om at finde de rigtige indsatser," siger Niels Peter Nørring og tilføjer:

"Regeringen kan sætte sig ned og komme med et oplæg til en klimaplan, og så kan de sende den i høring, vi kan give høringssvar, og så gør regeringen i øvrigt det, de alligevel havde tænkt sig. Det er ikke det, vi gerne vil have. Vi vil gerne have en tæt involvering fra dag ét."

Hvad er det, I frygter, hvis I ikke er med hele vejen?

"Vi frygter, at man får lavet nogle indsatser, der ikke betyder, at vores erhverv vil udvikle sig, men at vores erhverv vil blive ramt af afvikling. Og det er efter vores opfattelse det værste, der overhovedet kan ske nationalt såvel som globalt."

Regeringen vil inden jul lave en klimalov for at binde politikerne til at mindske udslippet af drivhusgasser med 70 pct. i 2030 sammenlignet med 1990. Når klimaloven er lavet, vil statsministeren lave klimakontrakter med de store brancher og komme med en klimahandlingsplan, der skal sikre, at den grønne målsætning rent faktisk bliver indfriet.

Watch Medier har spurgt Statsministeriet om, hvilke brancher der konkret bliver inviteret til at lave klimakontrakter med regeringen, og hvornår møderne går i gang. Men Statsministeriet er ikke vendt tilbage med svar inden redaktionens deadline.

Denne artikel er lavet i samarbejde mellem AgriWatch og de 12 andre nichemedier, der er en del af Watch Medier.

Udregning af klimagasudslip udfordrer Danish Crown

Agroindustrien: "Vi skal kopiere robotklyngen"

Arla og Danish Crown retter ind efter grøn livsstil

Mere fra AgriWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra FødevareWatch