Agroindustrien: "Vi skal kopiere robotklyngen"

Agroindustrien skal lære af en af de brancher, der er i størst udvikling: Robotklyngen.
Det er en del af strategien for de kommende år hos Dansk Agroindustri, der har 90 medlemmer. Brancheorganisationen skal sikre, at der kommer mere forskning i industrien. Det er et ønske fra både medlemmerne, men det er også et krav, hvis branchen skal sikre sin fortsatte udvikling.
Det siger direktør Claus Hermansen.
"Robotklyngen er lykkedes med at gå fra ingenting til, at det i dag er helt indlysende, at Danmark har en stor robotklynge. Det vil jeg gerne kopiere, så vi får lavet en stor og slagkraftig klynge omkring agroindustrien. Fremgangsmetoden med at koble forskning og virksomheder omkring en branche i vækst vil jeg gerne kopiere, for den har vi set virke på Fyn," siger Claus Hermansen til AgriWatch.
Han har i de seneste to år arbejdet på at implementere en fireårig strategi, og efter nytår går organisationen ind i det sidste år i den nuværende strategi, og her kommer forskning og innovation til at fylde endnu mere.
Om der skal være tale om et fysisk forskningscenter, eller om forskningen skal være fordelt på flere uddannelsesinstitutioner, er for tidligt at tale om. Det vigtigste er at komme i gang og få tingene til at vokse. Det mener Claus Hermansen, som dog har kigget i retning af udviklingen af robotteknologi og forskningen heri, som inspiration.
Han mener, at det vil kræve støtte af midler "udefra", og så skal de medlemmer, som er med, også finansiere en del af deres egen deltagelse.
Udvikling i netværk
Samtidig har Dansk Agroindustri arbejdet med at tilbyde netværk til medlemmerne, hvor både store og små temaer drøftes. I et netværk kunne det eksempelvis være omkring vidensdeling fra ældre til yngre medarbejdere for at sikre den specialiserede viden i virksomheden. Mens et andet netværk har dyrket de store eksportmarkeder i især Europa.
Udviklingen af disse netværk og måske kommende markeder er også en del af den næste strategiperiode hos Dansk Agroindustri, som løber fra 2021 til 2025. En strategi, som skal udvikles i 2020 i samarbejde med medlemmerne, men direktøren løfte lidt af sløret for hans indledende tanker.
"Som verden ser ud nu, er svært udpege nye sikre markeder. Medlemmerne er langt klogere til at fornemme, hvor de rigtige markeder er, og om man er til det nære eller fjerne i verden, afhænger også af modningsgraden i den enkelte virksomhed. Vi har fokus på de markeder, som er de største og mest sikre med hensyn til vækstpotentiale, og så har vi en palette af eksportfremstød, i samarbejde med Landbrug og Fødevarer, som typisk går til lande, som ligger på andre kontinenter." siger direktøren.
I netværkerne er der bl.a. fokus på strategier i forhold til eksportmarkederne, og en del af det er også at drøfte også udfordringer og svære overvejelser, der er på et nyt marked.
"Særligt for små virksomheder kan det være rart at høre at, også store virksomheder har udfordringer ved nye markeder, og at alt måske ikke går efter en lige linje. Det er en måde at blive lidt kalibreret på, " siger Claus Hermansen.
Øget fokus på klima
En stor del af den kommende strategi for brancheorganisationen kommer til at handle om klima. Men det bliver med et sigte på, hvordan agrovirksomhederne kan udvikle nye produkter, som kan spille sammen med både nationale og internationale klimamål.
"En del af svaret på klimaudfordringen er ny teknologi. Der skal turbo på med at forske i klimavenlige løsninger, og de skal i høj grad komme fra agroindustrien. Det skal være med til at øge eksporten i fremtiden, fordi vi har de klimavenlige løsninger. Klimavenlige løsninger bliver et kæmpe salgsparameter fremover, og hver gang eksporten stiger, så er det penge lige ned i statskassen, til gavn for hele samfundet" siger direktør Hermansen.
Også her håber han på, at samfundet vil bakke op og bidrage til forskningen på området.
"Fra politisk side ser vi gerne, at der var mere fokus på udvikling i agroindustrien. Vi eksporterer for 15 mia. kr. , men der er potentiale til mere. På hjemmemarkedet skal vi hjælpe den danske landmand med at nå klimamålene, men for mange virksomheder er eksporten meget stor, så her hjælper vi også verden med at nå klimamålene, " siger han.
Claus Hermansen understreger, at flere markeder i Europa viser stor interesse for den danske agroindustri, og blandt andet Agromek har hver gang besøg af flere udenlandske delegationer. Direktøren mener, at Agromek som udstillingsvindue skal styrkes, så resten af verden i højere grad kan begynde at drive landbrug som i Danmark, hvor landmænd er blandt de bedste.
Fieldsense jagter gennembrud i fire lande
Relaterede artikler:
Fieldsense jagter gennembrud i fire lande
For abonnenter
Tican: Vi betaler den bedste pris for grisen
For abonnenter