DanBred har fået tilladelse til at fragte levende grise ind i Kina

Det er svært, nok nærmere tættere på umuligt for tiden, at få lov at fragte levende grise ind i Kina efter de mange udbrud af afrikanske svinepest.
Trods en bekymring for den smitsomme sygdom er det ikke desto mindre, hvad DanBred har gjort, skriver Landbrugsavisen.
Prøv AgriWatch gratis i tre uger!
"Vi har været i tæt dialog med veterinærmyndigheder, luftfartsmyndigheder og toldvæsen hele vejen igennem processen, og har måtte indhente mange tilladelser. Denne import er, så vidt vi ved, den første, der er kommet gennem til Kina fra hele verden, i rigtigt lang tid, på grund af det forhøjede beredskab i forbindelse med svinepest," siger global salgsdirektør hos DanBred Thomas Hansen og forsikrer, at virksomheden i samarbejde med farmen, hvor grisene er fragtet til, har taget alle forholdsregler.
Han forklarer, at kunden har et enormt fokus på biosikkerhed, hvilket eksempelvis indebærer dobbelt-desinficering af alle køretøjer, som skal ind på besætningsområdet.
Grisene er transporteret til en stor svinefarm i Hubei-provinsen, der ikke er en af de mest ramte regioner. Ifølge pigprogress.dk har området senest været ramt af svinepest i juli 2019. Mellem 2018 og 2019 har seks udbrud fundet sted.
DanBred har fløjet 1000 grise til den kinesiske farm, som tilhører en af de største spillere på svinemarked i Kina.
Canadiske kødproducenter mister millioner efter suspendering i Kina
"Den spanske model" er gylden mulighed for DanBred
Konkurser i landbruget nåede i august laveste niveau i to år