Et enkelt vildsvin smittet med afrikansk svinepest krydser den danske grænse, en inficeret lastbil, der gør det samme, eller et menneske som tager fødevarer indeholdende virussen med til Danmark.

Mere skal der ikke til for at sprede den frygtede afrikanske svinepest.

Derfor er det med en vis nervøsitet, at medarbejderne hos Fødevarestyrelsen løfter røret, når telefonen ringer. Alle frygter de for, at beskeden lyder, at den afrikanske svinepest har ramt en dansk besætning.

Heldigvis er det ikke sket, men skulle sygdommen ramme, forsikrer Sten Mortensen, veterinær udviklingschef hos Fødevarestyrelsen, at beredskabet er klart, og alle ved, hvilke procedurer der skal sættes gang i.

"Når kaosfasen rammer, kender alle deres rolle og agerer derefter. Det gør det muligt at komme videre til næste fase, hvor vi kan handle," siger Sten Mortensen.

Det første, som sker, hvis mistanken om svinepest opstår, er, at alt sættes i stå. Svinestalden med de potentielt syge grise lukkes ned, slagterierne stopper alt aktivitet, og prøverne fra dyrene sendes til undersøgelse. Det fortæller udviklingschefen.

"Får en dyrlæge mistanke om, at en besætning er ramt af svinepest, sendes prøverne med helikopter til Statens Seruminstitut for at blive undersøgt," forklarer han.

Hvis et udbrud er en realitet, venter en omfattende kommunikationsopgave. Det er nok halvdelen af arbejdet, vurderer Sten Mortensen. For både medier, ministerier, danske såvel som udenlandske samarbejdspartnere, virksomheder og ambassader i eksportlandene skal have information om sygdomsudbruddet.

Sikkerheds- og overvågningszoner

Mens Fødevarestyrelsen venter på svar fra laboratoriet, står Beredskabsstyrelsen stand by. Er prøverne positive, planlægges en handlingsplan i samarbejde med styrelsen, forklarer operativchef i Beredskabsstyrelsen Lars Schou.

"Først skal vi have skabt et overblik over situationen og dernæst finde ud af, hvilket udstyr samt hvor meget mandskab vi skal bruge. Alle tilfælde ville skulle planlægges individuelt, da ingen vil være ens," siger han.

Beredskabsstyrelsens vigtigste rolle er at assistere Fødevarestyrelsen med alt det praktiske. Så snart planen er lagt, rykker den ud til den ramte svinebesætning og sørger i samarbejde med Fødevarestyrelsen, dyrlæger og de øvrige aktører for at få de syge grise aflivet.

Skulle det blive en virkelig situation, ville en desinfektionsstation blive sat op, så biler bliver rengjorte før og efter, at de kører ind eller ud ved den ramte gård. Ligeledes ville destruktionsanstalter komme til for at tage sig af de fiktive kadavere.

Badevogne og omklædningsrum ville også blive stillet op. For alle, der kommer ude fra, klæder om, før de bevæger sig ind på området med smitten. Inden stedet forlades, skal badet lige rundes.

Omkring den smittede gård oprettes en tre kilometers sikkerhedszone og en ti kilometers overvågningszone.

Dernæst tages en snak med landmanden for at finde smittekilden, selv om det ville være svært at identificere, hvor smitten kom fra, fordi den kan være fragtet langt omkring.

Under et udbrud ville samtlige gårde i overvågningszonen blive besøgt, når beredskabet havde kontrol med situationen.

Svinepesten hærger på nuværende tidspunkt i flere asiatiske lande herunder Kina og Vietnam, men den smitsomme sygdom har også spredt sig til flere europæiske lande. I flere år var sygdommen kun udbredt i Østeuropa, men i september 2018 tog den et spring mod vest, da vildsvin i det sydlige Belgien fik konstateret svinepest.

I år er antallet af smittede vildsvin i Belgien på 479 sammenlignet med 163 i 2018. Også i Ungarn er det tal steget markant de seneste 12 måneder. Sidste år fik 138 vildsvin konstateret svinepest, mens antallet på nuværende tidspunkt er 866, viser en opgørelse fra Fødevarestyrelsen.

En kæmpe milliardregning kan vente

Hos interesseorganisationen Landbrug og Fødevarer forholder deres beredskabshold med veterinær direktør Jens Munk Ebbesen i spidsen sig også afventende, hvis meldingen om, at svinepesten skulle have ramt et slagteri, en besætning eller være fundet blandt vildsvin i Danmark, kommer.

"Vi bistår Fødevarestyrelsen med alt fra mandskab, der skal hjælpe med at slå den ramte svinebesætning ned, til dyrlæger og slagteriarbejdere. Vi kommer med det, der efterspørges," siger han.

I det tidsrum, hvor Jens Munk Ebbesen og hans hold er parkeret i en venteposition, bruger de tiden på at lægge deres egen slagplan. For Landbrug og Fødevarer har en stor kommunikationsopgave at tage sig af i tilfælde af et svinepestudbrud.

Organisationen skal have givet besked til sine medlemmer og samarbejdspartnere både her i landet og uden for de danske grænser.

"Vores beredskabshold ligger bestemt ikke på den lade side, mens vi venter. Vi har en enorm kommunikativ opgave, hvis en prøve er positiv. Alle vores medlemmer og samarbejdspartnere i ind- og udland skal have besked om, at Danmark er ramt," siger Landbrug & Fødevarers veterinær direktør og konstaterer efterfølgende, at et udbrud vil sætte gang i en dominoeffekt, der vil få store økonomiske konsekvenser – ikke kun for den enkelte landmand, men for hele den danske svineindustri.

Hele den danske eksport af grisekød til markeder uden for EU vil øjeblikkeligt lukke ved fundet af bare et smittet tam- eller vildsvin på dansk grund.

Fødevarestyrelsen anslår ud fra deres seneste beregning, at et udbrud hurtigt vil koste 2 mia. kr., og det er vel og mærke "best case scenario," som veterinær udviklingschef hos Fødevarestyrelsen Sten Mortensen udtrykker det.

Det betyder, at udbruddet skal være bekæmpet i løbet af en måned. Samtidig skal tilliden til dansk svinekød være tilbage inden for en tidshorisont på tre til fire måneder.

Men det kan også gå langt værre, og ende med at nogle svineproducenter må dreje nøglen om, mens arbejdspladser vil forsvinde fra følgeindustrien.

"Hvor stor, regningen vil blive, afhænger af, hvordan eksportmarkederne reagerer. Det er alt afgørende i forhold til at begrænse omkostningsskaderne, at tilliden til det danske svinekød hurtigt kommer igen," siger Sten Mortensen.

Danmarks eksport af grise til Kina er steget markant, efter at det asiatiske land blev ramt at svinepest. Landbrugsanalytikere fra Robobank har anslået, at omkring halvdelen af den kinesiske svinebestand er døde eller slagtet som følge af svinepesten. Det svarer til, at mere end 200 mio. grise har mistet livet.

Kineserne er ikke kun ekstremt glade for svinekød, men også verdens største producent af det. Derfor har en halvering af bestanden løftet verdensmarkedspriserne på svinekød, hvilket kommer de danske svineproducenter til gode.

Landbrug & Fødevarer estimerede i juli, at gennemsnitsprisen for hele 2019 vil lande på over 11 kr. pr. kg. Sidste år lå prisen pr. kg. på 8,7 kr.

De høje priser og den øgede import fra Kina vil gøre det endnu mere katastrofalt for dansk landbrug at blive ramt af svinepest, mener Sten Mortensen.

"Det er umuligt at forudse, hvor stort et beløb landmændene og resten af industrien vil tabe, de skøn vi har går fra 2 mia. kr. til 11. mia. kr.," siger han.

Samme holdning har Jens Munk Ebbesen, der også konstaterer, at regningen bliver på rigtig mange milliarder.

Han glæder sig derfor over, at den seneste mistanke om et udbrud blev derved.

Frygtede for et udbrud

Den 8. august i år trådte procedurerne for håndtering af svinepest i kraft på Danish Crowns slagteri i Sæby, fordi mistanken om sygdommen opstod.

En vask og desinficering af både slagteri og medarbejdere gik i gang, mens den daglige produktion blev opretholdt. Grise blev stadig slagtet og pakket trods mistanken, hvilket er helt efter bogen, forklarer Jens Hansen, pressechef hos Danish Crown.

"Slagteriet lukkes ned i den forstand, at der ikke bliver sendt kød ud af huset. Viser det sig, at mistanken var korrekt, destrueres alt kødet, og et større arbejde skal i gang," fortæller han.

For ved et udbrud af afrikansk svinepest på et slagteri stopper al tilførsel af dyr, og de, som er der, skal omgående slagtes. Derudover skal alt fra slagtekroppe til affald, der kan være inficeret, spores og forarbejdes på et godkendt forarbejdningsanlæg. Det er blot nogle af procedurerne, fremgår det af udbrudsmanualen for afrikansk svinepest, som Fødevarestyrelsen står bag.

Tror på det bedste og gruer for det værste

Danish Crown er også en af aktørerne i det beredskab, der tilkaldes af Fødevarestyrelsen, hvis svinepesten skulle ramme. Slagteriets rolle kan være varierende alt efter, hvor udbruddet finder sted.

Er det i svinestalden, sendes slagtere ud til at hjælpe med at aflive grisene. Sker det på et af slagterierne, er det procedurer, som dem der blev anvendt i Sæby, der aktives.

"Vi arbejder i tre faser. Grøn, gul og rød. Tilfældet i Sæby hørte til i bunden af den gule fase, hvilket betyder, at alt fra slagteriet holdes tilbage, og alle tager sine forholdsregler, indtil analysen af prøverne er foretaget. Den røde fase har vi endnu ikke oplevet og håber heller ikke at komme til det, da det vil betyde, at svinepesten er kommet hertil," siger pressechefen.  

Men uagtet hvilket scenarie, der er tale om, mener chef for fødevaresikkerhed i Danish Crown Lena Bjertrup, at beredskabet står stærkt til at håndtere den givende situation, fordi det jævnligt testes. Det sker ved de reelle mistanker om udbrud, som ifølge hende kommer to til fire gange om året, men også ved øvelser.

Den seneste var i januar. Her skulle systemet trykprøves for at finde "hullerne i osten", som fødevaresikkerhedschefen udtrykte det. Svagheder skulle findes og forbedres.

"Samlet set mener jeg, at vi er rigtig godt rustet til hurtigt at få taget hånd om et udbrud og få bekæmpet det. Dermed ikke sagt, at vi ikke kan blive bedre. Det kan, og skal vi altid blive. Vi lærer af hver eneste øvelse," siger hun og henviser til en episode for nogle år siden, hvor kommunikationen svigtede.

Pludselig stod både slagterne fra Danish Crown, de udsendte fra Beredskabsstyrelsen og Fødevarestyrelsens mandskab alle ude ved en gård med et fiktivt udbrud, men ingen havde boltpistoler med til at aflive de syge grise med.

Sidenhen har lignende hændelser ifølge hende ikke fundet sted.

Opfattelsen af, at alle i beredskabet kender deres rolle, deles af de øvrige parter.

"Vi ved, hvem der gør hvad og hvornår. Der kommunikeres om selv de mindste detaljer både internt og ekstern for at bevare både overblik og kontrol med situationen," siger veterinær direktør i Landbrug & Fødevarer Jens Munk Ebbesen, men erkender samtidigt, at trods det samarbejde kan ingen nok forstille sig, hvor stort presset egentlig bliver, hvis truslen om den afrikanske svinepest en dag bliver til virkelighed.

Nye tal: Svinepest i Danmark vil koste mindst 2 mia kr på en måned

Kinas største foderproducent bygger svinefarme i naboland med svinepest 

Vildsvinehegn skyld i ødelagte afgrøder