Vilofoss-direktør: Godkendelse er nødvendig for byggeri af ny fabrik

Der skal en ny lokalplan til, før Vilofoss kan få lov til at udvide en fabrik. Direktør mener, at byggeriet kan blive bremset.
Foto: Niels Hougaard/Jyllands-Posten/Ritzau Scanpix
Foto: Niels Hougaard/Jyllands-Posten/Ritzau Scanpix

DLG meldte i efteråret en investering på et trecifret millionbeløb ud i form af et nybyggeri af en ny fabrik til vitamin- og mineraldivisionen Vilofoss i Brædstrup, som skulle være klar til brug i 2022.

Men ifølge Horsens Folkeblad skal politikerne først ændre lokalplanen for området, før udvidelsen på 900 kvadratmeter kan gå i gang.

"Hvis politikerne ikke vil godkende det, vil det bremse vores byggeri. Naboen har også en bygning over 30 meter, så vores byggeri er ikke meget højere end det, som allerede er i området. Vi er fra starten gået ind med en forventning om, at det kan lade sig gøre, og området er allerede udlagt til tung industri. Det er der her, der skal til, for at vi kan gennemføre vores projekt, og derfor er det helt afgørende for os, at vi får byrådets godkendelse," siger Bøje Kjær til Horsens Folkeblad.

Den nye fabrik opføres i forlængelse af den eksisterende Vilofoss-fabrik i Brædstrup. Når fabrikken står færdig får den én produktionslinje med en kapacitet på 50.000 tons årligt. På sigt vil der være mulighed for at udvide med endnu en produktionslinje.

Vilofoss danner to selskaber i Nordamerika

Vilofoss-chef om ny fabrik: Behovet for mere kapacitet stiger år for år

DLG investerer trecifret millionbeløb i vitaminfabrik i Danmark 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også