Dansker med international erfaring indtager topchef-stilling med milliardambitioner

Efter 15 år hos Agco og CNH Industrial retter Morten Schmidt nu øjnene mod Schweiz og Onesoil, som arbejder med præcisionsteknologi. Han skal være adm. direktør i virksomheden og har mål om at børsnotere den til en milliardværdiansættelse.
Morten Schmidt (tv.) er ny direktør i Onesoil, som er stiftet af Slava Mazai (th.). | Foto: Pressefoto / Onesoil
Morten Schmidt (tv.) er ny direktør i Onesoil, som er stiftet af Slava Mazai (th.). | Foto: Pressefoto / Onesoil

Morten Schmidt, der i adskillige år har været direktør for det digitale område i en af verdens største landbrugsvirksomheder, skifter nu sin stilling ud med titlen som adm. direktør i en schweizisk startup.

Det skriver Landbrugsavisen.

Han er bosiddende i Schweiz og har fortid hos Agco og senest Case IH og CNH Industrial. Nu indtager han i stedet den øverste post i agtech-firmaet Onesoil, der arbejder inden for digital farming.

"Jeg er 46 år, og hvis jeg ikke skal være indenfor corporate resten af mit liv, så er det nu, at jeg skal gøre det skifte. Jeg har siddet hver dag og fulgt dynamikken i alle de her virksomheder i mine andre jobs og set, hvad de har af muligheder for at gøre noget,
som de store ikke kan gøre lige så hurtigt," fortæller Morten Schmidt og tilføjer, at målet bl.a. er at gå på børsen og nå en værdiansættelse på over en milliard dollar – eller 6,4 mia. kr.

Onesoil bygger mobil- og webapps, som anvender satellitbilleder til præcisionslandbrug. Appen er gratis, mens virksomheden også tjener penge på at levere landbrugsanalyser til kunderne.

Appen har ifølge Onesoil 340.000 brugere globalt, mens selskabets kortlægning dækker 120 mio. hektar. Onesoil bruges desuden af 330.000 landmænd og landbrugsrådgiver i mere end 180 lande.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også