AgriWatch

Regeringen vil reducere landbrugets udledning med yderligere 6,6 millioner ton

Regeringen vil onsdag foreslå tiltag, der skal sænke landbrugets udledning med yderligere 6,6 millioner ton.

Foto: HENNING BAGGER/Henning Bagger / henning bagger

Onsdag kl. 11 vil regeringen i et oplæg foreslå en række nye tiltag, der skal reducere landbrugssektorens udledning af drivhusgasser med det, der svarer 6,6 millioner ton CO2.

Det fremgår af en tabel fra oplægget, som Ritzau har set.

Ritzau har ikke set hele oplægget, så det vides ikke, hvad det fulde oplæg består af. Det er heller ikke muligt at se, hvilke udgifter der er forbundet med det.

Det fulde oplæg vil blive præsenteret onsdag på et pressemøde, oplyser minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Rasmus Prehn (S).

I oplægget peger regeringen på, at der allerede er besluttet tiltag, der bidrager med reduktioner på det, der svarer til en halv million ton i CO2 i 2030.

Dertil kommer de nye tiltag, som regeringen foreslår. Samlet giver det reduktioner for det, der svarer til 7,1 millioner ton CO2 i 2030.

Heraf skal 5 millioner ton findes ved udvikling af nye tiltag så som forbedret gyllehåndtering og pyrolyseteknologi, skriver TV2.

Et bredt flertal i Folketinget har vedtaget en klimalov med et mål om at reducere Danmarks CO2-udledning med 70 procent i 2030 sammenlignet med 1990.

Hvis landbrugsområdet skal levere en sådan reduktion, vil det ifølge forskere svare til, at udledningen skal sænkes med omkring ti millioner ton i 2030.

Den reduktion på 7,1 millioner ton, som regeringen har med i sit oplæg, kommer fra tre hovedgrupper.

Den ene er de allerede besluttede tiltag på blandt andet de to seneste års finanslov, der skal give en reduktion på en halv million ton.

Derudover er der en gruppe tiltag, som regeringen kalder implementeringssporet. Her er der tale om kendte greb og tiltag, som der skal sættes penge af til, eller gøres en særlig indsats for at udnytte potentialet af.

I den gruppe er der i regeringens oplæg en reduktion på 1,6 millioner ton at hente.

Resten af regeringens oplæg består af forslag i det, der kaldes udviklingssporet.

Her er tale om tiltag, der beror på en teknologisk videreudvikling, eller at man teknisk bliver bedre til at udnytte ordninger, der eksisterer i dag. Det skal give reduktioner på fem millioner ton i 2030.

I oplægget er der dog taget forbehold for, at der er tale om et potentiale. Det skriver de to ministerier, der har stået for udregningerne, Miljøministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

"De tekniske reduktionspotentialer er behæftet med betydelig usikkerhed, opgjort partielt, og der kan være overlap mellem potentialerne," skriver ministerierne.

"Realiseringen af de tekniske potentialer vil blandt andet kræve yderligere finansiering, forskning samt udbredelse."

I landbruget bakker man op om de dele af udspillet, som foreløbigt er kommet frem. Ifølge Niels Peter Nørring, klimadirektør i Landbrug & Fødevarer, vil man dog gerne se det samlede udspil, før man fælder dom.

"Det vigtigste for Danmark er, at vi kan udvikle os, så vi kan skabe de bæredygtige løsninger, som hele verden efterspørger," udtaler Niels Peter Nørring i en skriftlig kommentar.

"Når hele udspillet bliver fremlagt, vil vi holde særligt øje med finansieringen af nye tiltag, og hvordan man håndterer kvælstofspørgsmålet," skriver han.

Lavbundsjord og ingen afgift

En af de helt store diskussioner op til landbrugsudspillet har været, hvor meget lavbundsjord, regeringen ønsker at udtage.

Ifølge TV2 er der lagt op til at tage 88.500 hektar lavbundsjord ud af landbrugsdriften, hvilket er væsentligt lavere end de 100.000 hektar, som blandt andet Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug & Fødevarer har lagt op til, der kunne tages ud.

"Nogle taler om at tage 100.000 hektar ud, men indtil nu er der taget 1500 hektar ud, så vi bliver nødt til at holde tungen lige i munden og komme med noget, der er realistisk," siger Rasmus Prehn til TV2

Flere af regeringens støttepartier samt grønne interesseorganisationer har desuden efterlyst en klimaafgift til landbruget.

Den del er placeret i Skatteministeriet og vil derfor ifølge Rasmus Prehn ikke være en del af det samlede udspil, der præsenteres onsdag, skriver TV2.

Mere fra AgriWatch

Arla vil vinde tovtrækkeri om andelshavernes biogas

Andelsselskabet Arla sætter jagten ind på at skaffe adgang til landmændenes oprindelsesgarantier fra biogasproduktion. Forsker vurderer, at det kan blive svært for producenterne at få biogasgarantierne på egne hænder.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra FødevareWatch