Inden længe vil den mark, som Rasmus Prehn står på, være omdannet til sø.

Landbrugsministeren er en sneklædt formiddag i februar suset til den kommende Søborg Sø i nordsjællandske Græsted. Formålet er at hente inspiration til, hvordan det kan lykkes at overbevise lodsejere om at afgive kulstofrige lavbundsjorde i klimaets navn.

Det er et afgørende punkt i den klimaaftale, som der i disse uger bliver forhandlet intenst om på Christiansborg.

Rasmus Prehn overtog posten og dermed forhandlingerne fra sin forgænger Mogens Jensen (S). Han havde allerede et klimaudspil klar, men Prehn valgte at smide oplægget i skuffen uden at ville indvie andre partier i det. I stedet er processen startet på ny. Målet er at lande en bred aftale.

"Det er bedre at nå helt i mål med en lidt mindre målsætning end at nå 10 pct. i mål med en høj målsætning. Det er min filosofi," skitserer Rasmus Prehn indledningsvist til AgriWatch.

Selv vil han vente til marts med at bekende sine ambitioner. Inden da skal mere kaffe og dialog til. Politikere, organisationer, landmænd, forskere og andre interessenter skal på råd.

"Der er et stort potentiale i at udtage lavbundsjord, men det skal gøres rigtigt, og det er ikke bare at knipse med fingrene, og så er alt løst på samme tid. Der skal tages højde for mange komplikationer. Vi skal have en realistisk indstilling til, hvad vi kan gøre, og så skal vi gøre det så hurtigt som muligt," siger Rasmus Prehn.

Må ikke dikteres fra Slotsholmen

Genopretningen af Søborg Sø tjener som eksempel på, hvilke muligheder og barrierer der kan være for at udtage kulstofrig lavbundsjord.

Søborg Sø har tidligere været Nordsjællands fjerdestørste sø, til den blev afvandet til landbrugsformål. I 2012 begyndte de første overvejelser om at genetablere søen, og det har altså været et langstrakt forløb. Først i 2023 vil søen være etableret.

Det skyldes blandt andet, at 63 lodsejere, der sammen har ejet de omkring 600 hektar, har skulle nå til enighed.

Mælkeproducent Kaare Larsen er formand for Søborg Sø Landvindingslaug. Der er ham, der denne dag har fået til opgave at fortælle ministeren om processen. Det har krævet tålmodighed, dialog og lokal inddragelse at nå i mål med projektet, forklarer han.

Netop det vil Rasmus Prehn forsøge at initiere i klimaaftalen.

"Vi skal ikke sidde på Slotsholmen og sige, at nu gør vi sådan og sådan. Vi skal se, om vi kan fremme nogle mekanismer, så der kommer et lokalt ejerskab. Måske kan vi gøre noget i forhold til jordfordeling, vi kan måske kigge på tinglysningsafgift eller juridisk bistand. På et tidspunkt skal vi også kigge på regulering og finansiering," siger ministeren, der de seneste uger har haft flere tekniske gennemgange af potentialer og udfordringer sammen med odførere.

4,8 millioner ton

Danmark har ca. 170.000 hektar kulstofrige lavbundsjord. I 2018 udledte de lavbundsjorder ca. 4,8 mio. ton CO2-ækvivalenter. Det svarer til over halvdelen af den samlede udledning, der finder sted ved dyrkningen af jorder i Danmark. Det er, selvom de kun udgør 7 pct. af landbrugsarealet.

Ofte er udbytterne på de lavtliggende jorder heller ikke overbevisende, og derfor er der bred opbakning til at tage en stor del ud af drift.

Den gordiske knude er hvor meget og hvordan.

Landbrug & Fødevarer har sammen med Danmarks Naturfredningsforeningen spillet ud med en ambition om, at der skal udtages 100.000 hektar lavbundsjord. Samme melding er kommet fra flere politiske partier i rød blok.

Rasmus Prehn vil heller ikke her komme med et konkret bud på, hvad han ser for sig.

"Jeg vil ikke stå og råbe et tal. Vi skal have så højt et tal som muligt, men 100.000 hektar bliver svært, som vi har hørt flere forskere sige," lyder det fra ministeren.

Han henviser til Jørgen E. Olesen, der over for Jyllands-Posten har skønnet, at 70.000 hektar jord kan tages ud af drift inden 2030.

Fødevareministeriet har defineret et 'totalt potentiale for udtagning' på 38.000 hektar frem til 2030, mens Klimarådet tror på et meget større potentiale, og at 100.000 hektar er 'inden for skiven'.

Hvor skal pengene komme fra?

Rasmus Prehn peger på, at en anden udfordring kan være finansieringen at den milliardstore post.

På nuværende tidspunkt er der flere puljer, man kan søge penge til jordfordeling eller udtagning af lavbundsjorder. Den største pulje er blevet skabt i det to seneste finanslove og har afsat samlet 2,66 mia. kr. til udtagning af lavbundsjorde i tiden frem til 2030.

Det rækker ifølge regeringen til at udtage 20.000 hektar. Med den hektarpris vil det koste i omegnen af 13,3 mia. kr. at udtage 100.000 hektar, men regeringens estimat er blevet kritiseret for at være alt for høj af blandt andet Klimarådet.

"Er det alene landmændene, der skal finansiere det gennem fleksprocenten, er det statskassen, eller skal vi have en afgift? Det er der nok nogen, der ikke synes. Jeg er interesseret i en bred aftale, og at vi får et erhverv, som er med på det. De må ikke føle sig udsat for et overgreb, eller at vi trækker tæppet væk under dem," siger Rasmus Prehn.

Han argumenterer for, at en forkert ordning kan være den første dominoklods.

"Landbruget har over 300 mia. kr. i gæld. Hvis vi kommer og pålægger en helt masse nye udgifter, så kan det være en lavine af problemer, som ikke kun går ud over landbruget, men også lokale banker og andre virksomheder. Der er så mange mellemregninger, som jeg synes bliver glemt i debatten. Vi er ambitiøse på klimaområdet, men vi må sikre os, at vi ikke skyder os i foden."

Pisk og gulerod som forslag

Klimarådet har foreslået en konkret model for, hvordan lodsejerne kan blive motiveret til at afgive den kulstofrige lavbundsjord. Forslaget har en klassisk pisk og gulerod-model som udgangspunkt.

Klimarådet mener, at det mest omkostningseffektive instrument ved udtagning af lavbundsjord er en CO2-afgift i kombination med en aftaleordning, da det ifølge organet vil skabe et incitament blandt landmænd til at stoppe med at dyrke jorden. Det er pisken.

Modsat skal guleroden ifølge Klimarådets anbefaling være et auktionsbaseret tilskud til vådlægning i kombination med en aftaleordning, som bliver indarbejdet i regeringens forslag til en ny lavbundsordning og udmøntningen af de første 600 mio. kr. af de 2 mia. afsat på Finansloven i 2020 frem til 2030 til udtagning af lavbundsjorder.

Jette Bredahl Jacobsen, næstformand i Klimarådet og professor i miljø- og ressourceøkonomi ved Københavns Universitet, har over for AgriWatch peget på, at udgiften til at tage lavbundsjord ud vil blive "markant lavere" med de foreslåede model - uden at komme med en bestemt pris.

Klimarådet har anslået, at det samlede driftstab for landbruget vurderes at være ca. 8,8 mia. kr. i perioden 2021-2050 ved vådlægning af samtlige kulstofrige lavbundsjorder, inklusiv pleje-, administrations- og anlægsomkostninger.

Må ikke gøre for ondt

Rasmus Prehn vil ikke forholde sig konkret til Klimarådets forslag, men tanken om en CO2-afgift i landbruget er han meget forsigtig ved.

"Det kommer til at ligge i et andet regi end hos mig, men vi skal i hvert fald passe på, vi ikke spænder erhvervet for hårdt for."

Må en klimaaftale ikke gøre ondt på landbruget?

"Det er ikke et mål i sig selv."

Kan det blive nødvendigt for at nå de klimamål, I har forpligtet jer på?

"Ja, men vi skal sikre, hvordan vi når mest mulig klimaeffekt os samtidig tager hensyn til arbejdspladser, eksport, driftsøkonomi osv. Vi er ambitiøse på klima, og ja, alle kommer til at gøre noget ofre. Ved at få mange med i aftalen kan vi undgå en zigzag-kurs og i stedet få en langsigtet strategi med et bredt flertal," siger Rasmus Prehn.

Han er af SF blev kritiseret for at benytte sig af en strudsetaktik ved ikke at lægge sin forgængers udspil og sine egne ambitioner frem.

Det afviser han.

"Jeg tror jo på, at vores strategi er den rigtige. Jeg har noteret mig, at der er nogen, som mener noget andet. Men på vores møder kan jeg jo mærke, at de er vildt glade for de oplæg, der er osv. Så jeg oplever det egentlig som om, at de fleste synes, det er en meget god proces," siger Rasmus Prehn, inden han hopper tilbage i den varme ministerbil og sætter kursen mod Slotsholmen.

Ministeren håber, at der lander en aftale i det tidlige forår.