Landbrugsminister Rasmus Prehn (S) hoppede mandag i gummistøvlerne, da han tog turen til Køng Mose i Vordingborg.

Her vil en lokal landmand og energiselskabet Better Energy opføre landets første solcelleanlæg på lavbundsjord.

Projektet skal udtage et areal på 156 hektar, der siden skal oversvømmes. Samtidig skal anlægget producere 158MW - svarende til omkring 60.000 husstandes elforbrug.

Skatteregler spænder ben for at bruge lavbundsjorde til solceller 

Energiselskaber som Better Energy og Eon har tidligere kritiseret, at særligt skatteregler spænder ben for, at solceller kan finde vej til kulstofrige lavbundsjorde, som er en af landbrugets syndere i CO2-udledningen. Jorde, som både landbruget og politikere, gerne ser taget ud af drift.

Rasmus Prehn kalder projektet "super spændende", og han mener, at pilotprojektet viser vejen ved at kunne reducere CO2-udledning og samtidig fremstille grøn energi.

"Jeg er helt høj efter denne oplevelse. Det er noget af det, vi har brug for. Vi vil gerne tage lavbundsjorde ud, men det går for langsomt. Hvis vi kan få et ekstra gear ved, at lodsejeren kan få penge for at tage lavbundsjord ud og få penge for at producere energi på jorden, er det win-win."

Bump på vejen

Ministeren er godt bekendt med, at aktørerne peger på skatteregler som en barriere for at søsætte flere solcelleanlæg på lavbundsjord. Tidligere har skatteminister Morten Bødskov afvist at ændre beskatningen, da ændringen ifølge ham var i strid med EU-regler om statsstøtte.

Skatteminister afviser lavere beskatning for solceller på lavbundsjorde

"Der er bureaukratiske bump skattemæssigt. Man kan risikere at komme i clinch med regler med statsstøtte, fordi man har lavere afgifter på landbrugsjord end industrijord, så vi skal holde tungen i munden for finde den rigtige løsning. Kan det lykkes, er der en nøgle for lodsejerne," siger Rasmus Prehn og tilføjer:

"Min kollega, skatteminister Morten Bødskov, har arbejdet intensivt med en bred kreds af partierne i folketinget på at finde en løsning, og det lyder til, at de er ved at finde et gennembrud," siger landbrugsministeren.

Skal skatteregler hindre grøn omstilling, hvis anlægget fungerer efter hensigten?

"Vi skal leve op til alle regler, og hvis der er problemer, skal vi prøve at få det løst. Det glæder mig, hvis vi kan få en løsning inden for reglerne," siger Rasmus Prehn.

Han tilføjer, at det også skal være teknisk muligt at lave et anlæg på jorden, der oversvømmes. Derudover skal der blandt andet kigges på erfaringer i forhold til biodiversitet i områderne.

Ifølge landbrugsministeren tager han nu erfaringerne fra Vordingborg Kommune med tilbage til regeringen.

"Jeg skal tale med skatteministeren om projektet her, og jeg vil tage det med i det politiske værksted på Christiansborg. Jeg håber, at vi i de igangværende landbrugsforhandlingerne kan få en præsentation af projektet, så kollagerne på Christiansborg kan se det," siger Rasmus Prehn.

Pilotprojekt uden skalering

Hos Better Energy er direktør Rasmus Lildholdt Kjær glad for ministerens besøg ved det kommende anlæg. Ifølge direktøren skal det kommende anlæg ses som et pilotprojekt.

Han peger på, at der over de seneste ti år er udtaget omkring 1200 hektar lavbundsjord. Hvis det skal speedes op, kan opførslen af solceller på lavbundsjord være en mulighed.

"Vi går ind og laver et pilotprojekt, men vi kan ikke skalere det op under de nuværende rammer. Vi mangler regulativt at få justeret, så vi kan skalere det op. En ting er jo skatteteknisk at sidestille solceller på lavbundsjord med energipil til biomasse, men det kunne også være andre virkemidler, men politikerne skal være konstruktive," siger direktøren.

En af udfordringerne med anlægget i Køng Mose er, at anlægget i modsætning til solcelleanlæg på traditionel landbrugsjord flugter med terrænet og følger overfladen, så anlægget kan være 1,6 meter under vand. Derfor er det en helt anden og dyrere konstruktion, der skal til for at gøre det teknisk muligt at producere el.

"Vi vil gerne gå ind i flere projekter. Solcelleparker er det eneste, der kan komplimentere miljømæssige forhold. Nu har vi efter 50 år med statsstøtte fået vind og sol til at fungere kommercielt, så vi kan udbygge vores VE-kapacitet og nå klimamålsætninger. Men kan vi placere dem, hvor de gør gavn, vil vi gerne det. Det kan være lavbundsjorde," uddyber Better Energy-direktøren.

Han mærker interesse fra andre lodsejere. Men det er fortsat økonomien, der er det store benspænd.

"Vi har andre arealer, vi kigger på. Men der er behov for regulativ korrektion for, at for alvor kan gøre det til et fast kritiser for at udvælge areal. Vi vil gerne have, at miljømæssige arealer bliver et paramenter, men det kan vi ikke på nuværende tidspunkt, når det ikke er økonomisk muligt," siger Rasmus Lildholdt Kjær.

Rasmus Prehn og de politiske ordførere på landbrugsområdet fortsætter i marts de politiske klimaforhandlinger for landbruget. Indtil videre har forhandlingerne bestået af en række tekniske gennemgange af områder som blandt andet lavbundsjord.

"Det er bedre at nå helt i mål med en lidt mindre målsætning end at nå 10 pct. i mål med en høj målsætning"