Ifølge Better Energy, som også tidligere har foreslået at få ændret reglerne for beskatning, er det dyrt at tage lavbundsjord ud og samtidig installere solceller på jorden.

Et problem er ifølge Better Energy, at hvis lavbundsjorden udtages, skal dræningen i jorden ødelægges, og når arealet vådgøres, så falder markedsværdien.

Samtidig stiller det krav til den tekniske installation af solcelleanlæg på lavbundsjorde, når arealet bliver vådt igen.

Ifølge Rasmus Lildholdt Kjær, der er direktør i Better Energy rækker de statsligt, afsatte midler ikke til at tage jordene ud, og der er virksomheder, der er villige til at købe og bruge lavbundsjordene til solceller, men beskatningen med en faktor ni kommer i vejen.

Derfor undrer han sig over ministerens afvisning.

Skatteminister afviser lavere beskatning for solceller på lavbundsjorde 

"Isoleret set undrer svaret mig, og jeg synes, at det er et forældet svar. Solcelleparker laver vi allerede i dag uden statsstøtte. Det bør ikke være en hindring. Det er fint at lave solceller på jorde, men skal vi have lavbundsjorde taget ud, så sker det ikke ved at sætte skatten op. Dræn skal ødelægges for at vådgøre lavbundsjordene, og der er reelt tale om at ødelægge markedsværdien af jorden," siger Rasmus Lildholdt Kjær og fortsætter:

"Det kan kommercielt gøres ved at kombinere med solceller, men hvis jorden skatteteknisk ændrer status til industrijord og pludselig skal beskattes efter bedste økonomiske anvendelse, hvilket typisk ikke vil være at opsætte en solcellepark, så bliver det altså meget svært," forklarer han til AgriWatch.

Direktøren køber ikke argumentet om statsstøtte:

"Jeg kan ikke se, hvor det element kommer fra. Det handler i stedet om en ensartet skat mellem VE-produktion fra solceller på landbrugsjord og anden dyrkning af VE-produktion fra landbrug og skovbrug, f.eks. fra energipil på landbrugsjord. Vi opererer ikke i en verden med statsstøtte til solceller. Det vil jeg gerne have uddybet hos ministeren," siger Rasmus Lildholdt Kjær.

En ensartet situation

Og skatteministeren behøver dog ikke at udvise så stor forsigtighed overfor EU's statsstøtteregler ifølge Peter Bjerregaard, markedsreguleringschef i energiselskabet E.On, der peger på, at en række betingelser skal være opfyldt, før der er tale om statsstøtte:

"Det skal bl.a. påvirke konkurrencen og samhandlen mellem EU's medlemsstater, og her må man nok konstatere, at en afgiftsmæssig ligestilling mellem energipil på landbrugsjord og solcelleanlæg på landbrugsjord næppe opfylder den betingelse," forklarer Peter Bjerregaard til AgriWatch.

Han vurderer også, at en afgiftsligestilling vil understøtte ministerens målsætning om, at jorden skal anvendes efter den bedste økonomiske anvendelse.

"Vi har landmænd og private virksomheder, der er villige til at bruge egne midler til at udtage disse lavbundsjorder, men de bliver forhindret på grund af en skatteregel, som gør det prohibitivt dyrt at udtage lavbundsjordene og opstille solceller. Hvis blot man sikrede en ensartet skattemæssig situation, så ville en stor del af den grønne omstilling jo komme helt af sig selv," siger Peter Bjerregaard fra E.ON.

Peter Bjerregaards vurdering er, at den positive klimaeffekt ved at udtage lavbundsjorde og opstille solcelleanlæg er ca. 20 gange større, end hvis man producerede energipil på landbrugsjorden.