BRUXELLES

Formændene for de politiske grupper i EU-Parlamentet havde sat søndag til midnat som deadline, hvis EU-Parlamentet skal nå at godkende en fremtidig aftale mellem EU og Storbritannien inden nytår.

Men ikke vildt overraskende er også den deadline nu kommet og gået uden positive meldinger fra forhandlerne og uden andet resultat end at udstille, at så er magten hos det parlament, som den tidligere britiske premierminister Margaret Thatcher en gang i 1980’erne hånligt skulle have kaldt et Mickey Mouse-parlament, altså heller ikke større.

Som den franske europaminister Clement Beaune som ikke vil "ofre vores interesser under pres af en kalender" skulle have sagt iflg. den britiske avis The Telegraph:

"Det er normalt ikke at sige: nå nu er det søndag aften, så lad os pakke sammen og ofre det hele."

Parlamentet kan godkende senere

Sagen er nemlig den, at der ikke er noget til hinder for, at EU-Kommissionen godt kan indstille provisional application altså midlertidig anvendelse af en aftale, som indledningsvist kun godkendes af EU-Kommissionen og Rådet – det vil sige medlemslandene.

Aftalen kan så træde midlertidigt i kraft 1. januar, og så kan EU-Parlamentet give sit samtykke senere i januar.

Og selvom EU-Kommissionen helt sikkert helst havde set, at Parlamentet kommer med ombord og giver sit samtykke til en eventuel aftale, inden den træder i kraft, så respekten for Parlamentet opretholdes, så har alle også vidst, at det ikke ville blive Parlamentets raslen med sablen, der ville afgøre udfaldet.

For som EU-Kommissionen har erklæret utallige gange, så bliver det ikke EU, der rejser sig og forlader forhandlingsbordet med briterne først.

Derfor fortsætter forhandlingerne nu mandag og i de næste dage op til jul i håbet om at nå en aftale.

Fiskene spænder ben

Det lyder dog stadig svært. Den seneste tid har vi hørt, at konkurrencereglerne har været den svære nød at knække, mens fiskene har fået en pause, men nu er vi tilbage ved havets spisekammer igen.

Michel Barnier, EU’s chefforhandler, tilbød sidst i november briterne at få 15-18 pct. tilbage af de fiskekvoter, som EU i dag har i det fiskerige britiske farvand.

Et forslag, som briterne affejede som "hånligt", mens det på den anden side fik flere af EU’s fiskerinationer herunder Danmark til at advare Barnier om at gå for langt i forhold til sit mandat.

Den franske præsident, Emmanuel Macron, har været mest vokal omkring det og blandt andet sagt, at "Frankrig vil ikke acceptere en Brexit-aftale, som ikke respekterer vores langsigtede interesser."

Alligevel har Barnier angiveligt i weekenden foreslået, at briterne kan få 25 pct. af EU’s kvoter tilbage, med en genforhandling af aftalen om seks år.

Men Storbritannien insisterer på at få mindst 60 pct. af kvoterne tilbage, og vil genforhandle aftalen om tre år.

Et slag i ansigtet

Parterne står altså langt fra hinanden endnu, og samtidig er de europæiske fiskere mere end forargede over Barniers tilbud.

I en pressemeddelelse udtaler Gerard van Balsfoort, formand for brancheorganisationen European Fisheries Alliance (EUFA), der er en paraplyorganisation for de europæiske fiskere, at "det eneste, vi ønskede at undgå, var en 'no-deal' situation i alle vores fiskeres interesse, men den aftale, der nu foreslås, er lige så dårlig."

Gerard van Baalsfort kalder Barniers forhandlingsudspil "et desperat slag i ansigtet og potentielt det største og mest katastrofale tilbageslag i vores tid."

Så det er umiddelbart svært at se, hvordan Barnier skal sælge sådan en aftale til fiskerinationerne, endsige gå længere for at tilfredsstille briterne.

På den anden side vånder en del fiskere på den britiske side sig også ved udsigten til at forlade EU uden en aftale, fordi langt størstedelen af de krabber og hummere, der landes af britiske fiskere afsættes i Europa.

Storbritannien lukkes inde

Samtidig er Boris Johnson kommet i problemer til halsen i forhold til sin covid-håndtering.

Som følge af en ny coronavariant, der spreder sig med lynets hast, har Boris Johnson lørdag været tvunget til at lukke store dele af London og det sydøstlige England og bede millioner af britere holde sig inden døre og droppe al form for julerejseri.

Det har fået Holland, Belgien, Irland, Italien, Bulgarien, Rumænien, Tyskland og Frankrig til at lukke for indrejse fra Storbritannien, og svenske og danske politikere skubber på for det samme.

Det tyske EU-formandskab har indkaldt til hastemøde om situationen mandag formiddag, og i London er der også indkaldt til krisemøde i den britiske regering.

Rejserestriktionerne, der også rammer varetransport, fordi britiske fly ikke får lov at lande i mange europæiske lande, og havne nu lukkes for at undgå rejsene, er en ufrivillig forsmag på, hvad 1. januar uden en aftale mellem EU og Storbritannien kan betyde.

Spørgsmålet er, hvad det kan udløse af folkestemninger og betyde for villigheden fra britisk side til at indgå en aftale.

Måske kan det smøre maskineriet og teoretisk set, kan en aftale stadig nås, selvom den indgås mellem jul og nytår.

Men måske kan covid-situationen også spænde ben for stillingtagen til ret meget andet.

EU-Kommissionen har allerede planlagt nødprocedurer i forhold til et no deal-scenarie, så alting ikke går fuldstændig i stå 1. januar, hvis der ikke er en aftale mellem parterne.

Hvis Storbritannien gør det samme, kan der rent faktisk køres på nødprocedurer ind i det nye år og forhandles videre efter 1. januar.

Briterne har forsvoret det vil ske. Spørgsmålet er dog, om den eskalerende covid-situation er det halmstrå, de har brug for i forhold til, at det scenarie pludselig ikke længere er så urealistisk.

Spændingen op til jul stiger, og er langt større i år end de år, hvor vi bare venter på gaverne under træet.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie, PolicyWatch.)

Trods coronakrise: Landbruget har rekordindtjening

Tænketank: Arla udskyder problem med klimakompensation

Arla opgiver milliard-satsning i USA