Enhedslisten og SF går sammen om krav til undersøgelse af minksag

Minksagen skal kulegraves, og SF og Enhedslisten imødekommer nu radikalt krav om en ny undersøgelsesform.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
AF RITZAU

For at afdække hvad der er op og ned i minkskandalen, har SF og Enhedslisten slået sig sammen om at kræve en ny, parlamentarisk undersøgelsesform. Partierne har ellers haft den holdning, at en advokatundersøgelse var nok til at afdække forløbet – i hvert fald til at starte med.

Men den nye form for undersøgelse skal være en mellemting mellem en advokatundersøgelse, som udelukkende baserer sig på skriftlige kilder, og en kommissionsundersøgelse, som typisk tager mange år, lyder det nu.

"Minksagen aktualiserer igen et behov, vi har haft mange gange før. Der er i den grad brug for, at vi får et redskab til at kontrollere magthaverne, som ikke tager mange år, men som heller ikke er begrænset til skriftlige kilder," udtaler Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper.

En parlamentarisk undersøgelse kan så klarlægge, om der er behov for en egentlig kommissionsundersøgelse.
"Når der sker politiske svigt, ser vi igen og igen denne her diskussion om advokatundersøgelse og kommissioner. Der mangler simpelthen et instrument til at gå regeringer i sømmene, som er mere fleksibelt," siger SF-formand Pia Olsen Dyhr.

Også De Radikale er gået i gang med at samle opbakning til at benytte en helt ny undersøgelsesform, når minksagen skal granskes.
Med SF’s og Enhedslistens krav om en undersøgelse, der lægger sig mellem at være en advokatundersøgelse og en kommissionsundersøgelse, imødekommer partierne kravet fra De Radikale, bemærker Pia Olsen Dyhr.

"Det er i virkeligheden en imødekommelse af De Radikale, vi prøver på. Jeg synes, det er et godt forslag, De Radikale er kommet med," siger Pia Olsen Dyhr.

Et bredt flertal i Folketinget er enig om, at regeringens håndtering af sagen om aflivning af mink skal undersøges. I oppositionen kræver partierne dog en undersøgelseskommission med en dommer for bordenden.

Professor: Brev til minkavlere om ulovlig aflivning er kæmpe problem

Mogens Jensen vender retur til folketingsgruppe uden ordførerposter

Avis: Heunicke kendte også til truslen fra minkmutationer 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også