Klimaet bliver ikke tilgodeset i tilstrækkelig grad, mener flere danske foreninger og ngo'er, som kræver forhandlinger om en landbrugsreform i EU kasseret og indledt forfra: EU-Kommissionen bør udarbejde et nyt udspil.

Kravet kommer fra miljøorganisationer i Europa, og i Danmark står syv foreninger - herunder Dansk Naturfredningsforening og Greenpeace - bag en fælles erklæring.

I Europa-Parlamentet har Nikolaj Villumsen (EL) og andre stillet et ændringsforslag, der vil forkaste den reformskitse, som ellers er ret tæt på målstregen efter flere års proces.

"Jeg og andre gode kræfter arbejder ihærdigt for at afvise landbrugspakken. Stærke sorte kræfter arbejder intenst på at forhindre et ethvert skridt i en grønnere retning," siger Villumsen i en skriftlig kommentar.

Tirsdag og resten af ugen stemmer Europa-Parlamentet om stakkevis af ændringsforslag til den store reform, der ventes at skulle få virkning fra 1. januar 2023.

Sideløbende arbejder EU-landenes landbrugsministre i Luxembourg på at løse de sidste store knuder, før EU-landene snart skal forhandle om pakken med EU-Parlamentet.

"Mit udgangspunkt er, at vi skal have en landbrugsreform, der er så grøn som muligt. Vi skal fremme den grønne omstilling," siger fødevareminister Mogens Jensen (S) over en telefon fra Luxembourg.

Konkret diskuterer landene blandt andet en økoordning, hvor tanken er at øremærke landbrugsstøtte til klima og miljø. Lidt for mange lande forsøger dog ifølge ministeren på forskellig vis at udvande dette.

"Vi skal have medlemslandene til at bruge en vis del af landbrugsbudgettet på grønne tiltag. Det handler om bindende øremærkning, som forpligter alle lande til at bruge flere midler på grønne tiltag," siger Mogens Jensen.

Et aktuelt kompromisudspil går på, at 20 procent skal øremærkes. Mogens Jensen kalder det "fornuftigt".

Ministeren arbejder samtidig på at få andre lande med på, at landbrugsarealer, der oversvømmes eller gøres til natur, kan få støtte og tælle med i de 20 procent i økoordningen.

"Man skal give landmændene et incitament til at bidrage til klimaomstillingen. De behøves ikke at dyrke dårlig landbrugsjord, hvis det kan tælle med i landbrugsstøtten," siger ministeren.

I Europa-Parlamentet har parlamentariker Asger Christensen (V), som selv ejer en gård, stillet forslag om en sådan bruttoarealmodel. Det er til afstemning i denne uge.

"Landmænd skal for eksempel kunne gro højt græs, træer eller buske uden at blive frataget deres støtte. Det forhindrer den nuværende støttemodel. Et notat fra fødevareministeren har bekræftet, at en bruttoarealmodel vil være godt for biodiversiteten, klimaet og miljøet," siger Christensen i en skriftlig udtalelse.

Natten til onsdag ventes EU-landene at enes om en holdning før de afsluttende forhandlinger. EU-Parlamentet stemmer fredag om dets holdning til reformpakken.