Støtten til landbruget fylder i runde tal en tredjedel af EU's samlede milliardbudget, og fordelingen af de mange støttemidler står i disse dage til at blive ændret i fremtiden.

Alt for mange af milliarderne går til få og store landmænd, siger dele af Europa-Parlamentet, som i aktuelle forhandlinger har kæmpet for at få indført et loft over, hvor meget en enkelt landmand kan få.

Det er en dårlig idé, mener fødevare- og fiskeriminister Mogens Jensen (S), som tirsdag forhandler om den store landbrugsreform, der ventes at få virkning fra 1. januar 2023.

"Det giver ingen mening, når der er så store forskelle, som der er, på landbrugenes størrelse," siger Mogens Jensen.

Mens EU-Parlamentet tirsdag stemmer om ændringsforslag til reformen, har EU-landene tidligere på året allerede besluttet at gå ind til de kommende forhandlinger med EU-Parlamentet med et mandat, der vil gøre et loft frivilligt.

Ministeren peger på, at et dansk landbrug i gennemsnit er på 68 hektar, mens et landbrug i Rumænien er på 4 hektar.

Men hvorfor udarbejder man så ikke en løsning, der tager højde for de nationale forskelle og derpå fordeler midlerne mere lige?

"Der har jeg den tilgang, at det ikke er EU, der skal træffe de beslutninger om, hvordan man fordeler. Det må være op til de enkelte lande," siger ministeren.

Tanken med loftet er at sætte en grænse for, hvor meget en landmænd maksimalt kan få i støtte. De penge, som overskrider loftet, skal gå til landmænd i samme medlemsland.

EU-Kommissionen havde foreslået 100.000 euro som grænse og en reduktion begyndende fra 60.000 euro.

Tal i 2018 fra EU-Kommissionen viser, at 20 procent af landmændene modtager cirka 80 procent af den samlede støtte. I 2020 fordeles 445 milliarder EU-kroner i landbrugsstøtte.

"Godsejere, mangemillionærer og store industrielle landbrug modtager hvert år millioner af skattekroner i støtte, mens små og mindre landbrug må se langt efter støtte. Det er ganske enkelt ikke retfærdigt," siger Nikolaj Villumsen, som er medlem af EU-Parlamentet for Enhedslisten.

Villumsen kræver et loft, som også EU-Kommissionen har foreslået.

Medlem af Europa-Parlamentet Asger Christensen (V), som selv er gårdejer, er imod et loft.

"For mig giver det ikke mening, at EU skal fastsætte et bestemt loft for støtten til landmænd. Det er måske en fordel for lande, som ofte har mindre landbrug, men landbrugsstøtten er for hele EU," siger han i en skriftlig kommentar.

Det ventes et resultat af EU-landenes forhandlinger om dele af reformen sent i aften eller natten til onsdag.