Bankdirektør sår tvivl om myndighedernes minkhåndtering

Myndighedernes håndtering af coronasmitten blandt minkfarme møder nu kritik fra en ny side.
Det er Skjern Banks direktør Per Munck, som sår tvivl om håndteringen af minkkrisen, hvor raske besætninger bliver aflivet, skriver JydskeVestkysten.
"Andre er helt sikkert klogere på det her end jeg; men jeg mener ikke, det kan passe, at man lader raske dyr slå ned. På den måde maksimerer man alles tab: Det bliver dyrt, både for det offentlige, der skal betale erstatninger, og i form af de tab, der ligger i et årelangt avlsarbejde," siger Per Munck til mediet.
Per Munch frygter, at branchen ikke kan rejse sig igen, hvis for mange må dreje nøglen om.
Han mener i stedet, at man skulle skåne de minkfarme, som ikke er blevet smittet med coronavirus. Ifølge Per Munck har Skjern Bank få minkavlere som kunder.
Som AgriWatch tidligere har beskrevet, står 4 millioner mink til at blive aflivet som følge af coronavirussen.
Alle minkfarme i en radius af 7,8 kilometer for en smittet farm skal aflives, som myndighederne har bestemt.
Relaterede artikler:
Coronabølge vokser: Over 4 millioner mink skal aflives
For abonnenter