Merrild: Vi risikerer at tømme Danmark for mink

Formand for Landbrug & Fødevarer, Martin Merrild, kritiserer den danske strategi for aflivning af mink og kalder det faglige grundlag for meget svag.
Foto: Mathias Svold/Jyllands-Posten/Ritzau Scanpix
Foto: Mathias Svold/Jyllands-Posten/Ritzau Scanpix

Minkavler og formand for Landbrug & Fødevarer Martin Merrild kommenterer i sit formandsbrev på situationen i den danske minkbranche.

Han garanterer, at organisationen står skulder ved skulder med branchen. I sit brev skriver Martin Merrild.

"Lige nu risikerer vi at lukke en hel dansk branche med myndighedernes krav om nedslagning af dyr i otte kilometers radius fra inficerede farme. Vi risikerer i værste fald at tømme Danmark for mink," lyder det fra formanden.

Martin Merrild er ikke helt på linje med regeringens strategi om at slå dyr ihjel i en radius af otte kilometer fra en minkfarm med coronavirus.

"Det faglige grundlag for den nuværende nedslagningsstrategi er meget svag. Hertil kommer, at myndighederne ikke synes at have tilstrækkelig kapacitet til den omfattende nedslagning," skriver Merrild og tilføjer senere i sit brev.

"Vi kan altså ikke give minkavlerne skylden og omkostningerne ved, at hele verden lider under en smitsom pandemi. Her må minkbranchen forvente at blive kompenseret på en måde, så vi ikke smadrer en branche, der særligt i landdistrikterne leverer rigtig mange arbejdspladser"

Også fødevareminister Mogens Jensen står for skud. Særligt ministerens udtalelser om erstatningerne til de ramte minkavlere får en kommentar med på vejen.

"Fødevareminister Mogens Jensen siger, forskellen skyldes, at der skal være et incitament til at holde besætningen fri for smitte. Men helt ærligt: Det er da altid i en landmands interesse at holde sine dyr - uanset hvilke det er - fri for smitte af enhver slags. Denne mistænkeliggørelse vil vi gerne have os frabedt," lyder det fra lobbyorganisationens formand.

Stor minkfarm i Vestjylland smittet med corona

Mindst 20 procent af den direkte landbrugsstøtte skal øremærkes til grønne tiltag

Smitte på minkfarme breder sig til Vestjylland 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Photo: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også