Direktør i Dyrenes Beskyttelse stopper som formand for europæisk organisation

Britta Riis, der er adm. direktør i Dyrenes Beskyttelse, har besluttet af stoppe som bestyrelsesformand i den europæiske organisation Eurogroup for Animals
Foto: PR-foto Dyrenes Beskyttelse
Foto: PR-foto Dyrenes Beskyttelse

Bestyrelsesformanden i organisationen Eurogroup for Animals, der består af 70 medlemsorganisationer, har valgt at stoppe på posten.

Der er tale om Britta Riis, som er adm. direktør i Dyrenes Beskyttelse.

Det fortæller direktøren i et indlæg på Linkedin.

"Efter 10 år i bestyrelsen og 4 år som formand kan jeg se tilbage på gode resultater som blandt andet at 70 organisationer sammen producerede en fælles strategi, at forøge sammenholdet blandt medlemsorganisationerne og selvfølgelig vækste det økonomiske grundlag for arbejdet.
Jeg kommer klart til at savne den gode bestyrelse, men af respekt for, at man ikke skal sidde for længe, var det tiden at trække mig," skriver Britta Riis på sin Linkedin-profil og påpeger, at fratrædelsen er af egen fri vlije.

Eurogroup for Animals arbejder for dyrevelfærd og -rettigheder. Organisationen har eksisteret siden 1980. Dyrenes Beskyttelse er Danmarks ældste og største dyreværnsorganisation med godt 70.000 medlemmer.

Organisationen blev stiftet i 1875 som en privatfinansieret organisation. Britta Riis har været adm. direktør i Dyrenes Beskyttelse siden september 2009.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også