Landmand til regeringen: Køb af lavbundsjorde skal i gang nu

Limfjordrådet kom i 2023 med anbefalinger til Folketinget, som de selv kalder mere ambitiøse end den grønne trepart.
Iltsvind i fjorde og farvande skyldes specielt udledning af kvælstof. | Foto: Finn Frandsen
Iltsvind i fjorde og farvande skyldes specielt udledning af kvælstof. | Foto: Finn Frandsen

Der er behov for akut hjælp, hvis Limfjorden skal reddes. Sådan lyder ordene fra landmanden Henrik Dalgaard, skriver Berlingske

”Vi skal i gang nu. Vi har samlet en masse viden, så nu skal pengene sættes af, så vi kan få taget nogle jorde ud og gøre noget ved vores hårdtprøvede fjord,” siger Henrik Dalgaard, der også er medlem af Limfjordsrådet.

Derfor har han, sammen med de øvrige medlemmer af Limfjordsrådet, afleveret en række anbefalinger til Folketinget i 2023. Anbefalinger, som Henrik Dalgaard selv mener, er mere ambitiøse end dem, som den grønne trepart kunne præsentere i slutningen af juni måned i år.

Mandag d. 24. juni præsenterede den grønne trepart sine anbefalinger, der bl.a. talte en CO2-afgift og 40 mia. kr. i en grøn arealfond til genskabelse af skove, kystområder og udtagning af lavbundsjorde. Dagen efter donerede Novo Nordisk Fonden 1 mia. kr. årligt i en tiårig periode. Det er endnu ikke på plads, hvad milliarderne konkret skal bruges på.

Overfor Berlingske vurderer Henrik Dalgaard også, at der skal bruges 50 mia. kr., hvis tilstrækkeligt meget jord skal tages ud af drift.

Iltsvind i fjorde og farvande skyldes specielt udledning af kvælstof, hvor 70 pct. er fra overskydende gødning fra markerne.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også