DLG og Dansk Emballage indgår samarbejde om genanvendelse af plast fra landbruget

Samarbejdet betyder, at landmænd fremover vil kunne få afhentet tom emballage som palletanke og plasttromer købt hos DLG kvit og frit. Dansk Emballage melder samtidig om stigende efterspørgsel fra virksomheder, som ønsker at genanvende deres plast.
Foto: Pressefoto/Dansk Emballage
Foto: Pressefoto/Dansk Emballage

Det skal være nemmere for landbruget at genanvende plast i højere grad. Det er årsagen til, at DLG og Dansk Emballage har indgået et strategisk samarbejde, så landmænd kvit og frit kan få afhentet tomme palletanke og plasttromler, som er købt hos DLG.

Det skriver selskaberne i en fælles pressemeddelelse.

Samarbejdet indebærer, at den tomme emballage afhentes, hvorefter den vaskes og genbruges på en forsvarlig måde.

"I DLG har vi en del af ansvaret for, at den emballage, vi sender ud til kunderne, bliver håndteret på en ordentlig måde. Derfor er jeg glad for, at vi nu kan offentliggøre dette samarbejde med Dansk Emballage, som har kæmpe erfaring med håndteringen af tom emballage. Desuden har landbruget efterspurgt en løsning på
netop denne udfordring," siger Jesper Pagh, driftsdirektør i DLG.

Martin Shack Staffeldt, der er adm. direktør i Dansk Emballage, beretter om stigende efterspørgsel fra virksomheder, som vil genanvende plast på en ansvarlig måde. Det sker, eftersom der i 2025 indføres et udvidet producentansvar for emballageaffald.

"Derfor er jeg også tilfreds med at vi har indgået en aftale med DLG, med det formål at få genanvendt mere af den plastik, der bliver sendt ud til bedrifterne. Det handler grundlæggende om, at vi skal have nogle ordentlige varer i cirkulation - både til gavn for landbruget og miljøet," konstaterer Martin Shack Staffeldt.

Ifølge et EU-direktiv skal 50 pct. af alt plastemballage genanvendes senest i 2025. Herhjemme ligger tallet på omkring 30 pct., og målet er, at det nye samarbejde vil være med til at øge genanvendelsen.

Godsejer skal være med til at afdække cirkulær økonomi i dansk landbrug: "Det er sjovt at tænke i de baner"

Seges bliver sekretariat for mere genanvendelse af plast 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også