Forskere sænker udledningen af ammoniak ved at pottetræne køer og samle afføringen

Tyske forskere har i et nyt studie konkluderet, at det er muligt at sænke udledningen af ammoniak med op til 56 pct., hvis man pottetræner kvæg og indsamler 80 pct. af urinen.
Foto: Claus Bonnerup/Digital foto
Foto: Claus Bonnerup/Digital foto

Problemet er velkendt: Græssende køer, som går frit på marken forurener jord og vandveje, når de kommer af med deres afføring. Det samme er tilfældet i stalde, hvor urin og afføring bidrager med ammoniak – en indirekte drivhusgas, som landbruget vil reducere.

Men hvad nu hvis man kunne træne køer til at lave afføring bestemte steder og gøre den nemmere at samle sammen?

Således har forskere fra Leibniz Institute for Farm Animal Biology undersøgt i et netop offentliggjort studie, skriver Videnskab.dk. Konklusionen er, at det kan lade sig gøre at pottetræne køerne.

"Studiet viser, at man kan spare emissioner, hvis man kan få græssende dyr til at gå på toilettet i stedet for at gøre det ude på græs. Dette skyldes, at hvis de går på toilettet, så kan man opbevare og behandle gyllen med mindre tab og dermed emissioner, end hvis de gør det ude på græs," siger Jannick Schmidt, som forsker i livscyklusanalyser og fødevarers
klimaaftryk ved Aalborg Universitets Institut for Planlægning.

Udregningerne viser, at en opsamling af 80 pct. af kvægs urin vil reducere ammoniakudledningen 56 pct. Træningen af køerne foregik ved, at de blev belønnet, da de urinerede i latrinerne.

Professor ser kæmpe klimapotentiale i gødning fra husdyr

Handelsfirma og kemikoncern går sammen om at udvikle ammoniak-brændstof 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også